Reproduktionen på Mosegaarden ved Klejtrup i Nordjylland kørte egentlig ok, men Bjarne Nørskov Nielsen var dog ikke så konsekvent med at få køerne sat i gang igen efter kælvning.
- Det skal nok komme efter en til to måneder, tænkte jeg, fortæller Bjarne Nørskov Nielsen i den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer den 15. juli.
Men somme tider kom der altså til at gå længere.
I november 2009 satte Bjarne Nørskov Nielsen sig imidlertid ned sammen med sin avlsrådgiver, Henrik Schøler Nielsen fra Viking Danmark for at sætte nogle mål, så reproduktionen kunne blive endnu bedre. Henrik Schøler Nielsen kommer normalvis i besætningen på rådgivningsbesøg en gang om året.
- Et årligt møde med avlsrådgiveren motiverer mig altid til at give en ekstra skalle, siger Bjarne Nørskov Nielsen.
Højere insemineringsprocent
En af ambitionerne efter mødet var blandt andet at få hævet insemineringsprocenten hos kvierne, som på daværende tidspunkt lå på 34 procent. Den er nu oppe på 64 procent, så der er sket en væsentlig forbedring.
Et andet fokusområde var, at der skulle mere opmærksomhed på nykælverne, blandt andet for at de kunne blive rene efter kælvning. Det halter dog ifølge Bjarne Nørskov Nielsen stadig lidt.
Før i tiden så Bjarne Nørskov Nielsen, som nævnt, ikke det store problem i, hvis køerne ikke blev drægtige ved de første insemineringer, men nu er strategien, at dyrlægen skal have en arm i koen 60-70 dage efter kælvning, hvis ikke den er blevet drægtig. Og så bliver koen som regel sprøjtet for at komme i brunst igen.
Med en reproduktionseffektivitet på 0,24 hos køerne og 0,31 hos kvierne inden for de seneste 12 måneder er reproduktionen på rette vej. I 2010 var reproduktionseffektiviteten hos køerne 0,13 og hos kvierne 0,1.
Mere opmærksomme på brunsttegn
Line Christensen startede som medhjælper på Mosegaarden første juli sidste år. Hun malker eftermiddag og har derudover ansvaret for kalvene. Bjarne Nørskov Nielsen indrømmer, at der er kommet mere system i tingene, efter at Line Christensen er blevet ansat. Det er blandt andet hendes fortjeneste, at der nu drægtighedsundersøges flere kvier og køer.
- Hver anden mandag trækker vi en liste med påbegyndt/ikke påbegyndt fra Dyreregistrering, fortæller Bjarne Nørskov Nielsen og tilføjer:
- Vi er blevet bedre til at få dyrlægen med ind over samt få inseminøren til at undersøge for drægtighed.
I forhold til tidligere bliver der således nu drægtighedsundersøgt ofte og helt i bund
Der bliver desuden insemineret mere, og de kvier eller køer, der er blevet drægtige, holder bedre. En af forklaringerne herpå skal findes i samarbejdet mellem Bjarne Nørskov Nielsen og Line Christensen.
- Fire øjne ser bedre end to, understreger Line Christensen.
- Som selvstændig er der mange andre ting, der skal laves og derfor mange ting, der får lov at vente, til der bliver tid, supplerer Bjarne Nørskov Nielsen.
På rundtur både morgen og aften
Ved hans aftenrunde i stalden er han blevet bedre til at gå ind imellem køerne for at se efter brunsttegn. Efter morgenmalkningen tager enten han eller Line Christensen desuden en tur rundt i stalden for at se, om der skulle være noget at komme efter.
- Så er der ro i stalden, og det er derfor et godt tidspunkt, påpeger Line Christensen og fortsætter:
- Vi kigger meget på køerne og skriver op på tavlen, så der kan snakkes om, hvilke køer vi skal være opmærksomme på.
Listerne bliver brugt meget til at være ekstra opmærksomme på potentielle brunster.
- Jeg har fået for mange køer til, at jeg kan huske hver enkelt ko, fastslår Bjarne Nørskov Nielsen.
Han behøver dog ikke at skrive konumrene op med det samme, når han går rundt i stalden, fordi han kan huske dem i hovedet. Men Line Christensen har derimod altid en blok og pen med sig. Og det gør ifølge hende selv, at hun blevet bedre til at få dem skrevet dem op og få dem på treugers-kalenderen.
Køer og kvier i samme stald
Også i malkestalden findes en del brunster − et tegn på brunst kan være, at køerne falder i ydelse, eller hvis de går og snuser til hinanden.
- Vi er også blevet mere opmærksomme på fodringen, og at køerne skal have det godt – også i goldperioden – så de kommer bedre fra start. Det, tror jeg, betyder noget, siger Line Christensen.
Det er ikke kun hos køerne, der er kommet bedre gang i reproduktionen. Bjarne Nørskov Nielsen er sikker på, at det hjælper meget, at kvierne er i samme stald som køerne. Det giver nemlig bedre muligheder for opsyn.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. juli. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
