De danske myndigheders krav til dyrevelfærd ligner de europæiske regler. Omkostningerne til dyrevelfærd er derfor ikke så høje i Danmark som i flere andre europæiske lande. Holland og Tyskland har eksempelvis højere arealkrav til slagtesvin, hvilket resulterer i højere omkostninger, skriver Robert Hoste, økonom fra hollandske Wageningen Universitet i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag.

Omkostningerne til at ombygge eksisterende drægtighedsstalde med fikserede stalde til gruppeopstaldning af søer er desuden i højere grad en ”mindre sten på vejen” – også selvom de eksisterende stalde endnu ikke er afskrevet - end det er en omkostning til at bygge nye stalde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sverige og Storbritannien har endnu højere krav til dyrevelfærd end de andre europæiske lande, hvilket klart resulterer i en forværring af svineproducenternes konkurrenceevne.

Den danske svinesektor har i dag en fordel ved at kravene til dyrevelfærd ikke adskiller sig væsentligt fra de europæiske regler for dyrevelfærd. I betragtning af de høje foderpriser, vil svineproducenterne ikke ønske at blive tvunget til at skulle øge deres produktionsomkostninger som følge af yderligere krav til velfærd. Men samfundsmæssige krav til miljø og øget dyrevelfærd er uundgåelige, da danskere hører til en kultur, hvor ansvar og forvaltning er vigtige parametre.

Det er en udfordring at lære at håndtere store samfundsmæssige krav på den ene side og at beskæftige sig med klare økonomiske kræfter på den anden. Det er også en udfordring at finde måder til, at få forbrugerne til at betale for deres politiske valg. Her er den hollandske svinesektor foran den danske, og det bliver en udfordring for den danske svinesektor ikke at ”komme for sent til den båd”, der opfylder forbrugernes efterspørgsel efter svinekød, der er produceret med en bedre velfærd for grisene.

Læs mere i apriludgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. april 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.