Lyt til artiklen:

Københavnsk forbud mod rødt kød undrer ernæringschef hos L&F

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Fra august næste år vil der ikke længere bliver serveret hakkebøffer, kalvemørbrad, lammekøller eller andet rødt kød i de københavnske vuggestuer, børnehaver og skoler.

Et flertal i Københavns børne- og ungdomsudvalg vil afskaffe serveringen af okse-, kalve- og lammekød for at spare på CO2-regnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den beslutning falder ikke i god jord hos Landbrug & Fødevarers ernæringschef.

- Det undrer det mig, at Københavns Borgerrepræsentation går enegang og vælger at forbyde okse-, kalve- og lammekød i de københavnske daginstitutioner og skoler, i stedet for at læne sig op ad de nationale anbefalinger, siger Landbrug & Fødevarers ernæringschef, Line Munk Damsgaard i et skrifteligt svar til Maskinbladet.

Hun refererer til, at der i forvejen er anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, der er målrettet daginstitutioner og skoler. "Kostråd til Måltider" beskæftiger sig blandt andet med mængder af fødevarer - herunder okse- og kalvekød.

Københavnske skoler og daginstitutioner dropper rødt kød

Se også:

Københavnske skoler og daginstitutioner dropper rødt kød

- Med forbuddet fjerner man det råderum, der lige nu er for de madprofessionelle ude i køkkenerne, og som giver dem mulighed for at lave en pasta kødsovs med masser af grøntsager eller en "chili" con carne med masser af bønner. Retter, som de fleste børn vil spise med glæde, fordi en lille mængde kød giver den umamismag, som mange af os er glade for, og som måske også får grøntsagerne til at glide lidt nemmere ned, siger Line Munk Damsgaard.

I Københavns børne- og ungdomsudvalg er det kun Venstre, der er imod forslaget, da partiet ikke mener, at politikerne skal blande sig i, hvilken mad, der bliver serveret i institutionerne og skolerne.