Lyt til artiklen:

Humlebien løs i lovende høst ved Grindsted

00:00
Hastighed: ???x
03:00

18. juli 2023 blev dagen hvor Humlebien, som de kalder den gule mejetærsker på Eg Mosegård, blev sluppet løs i bedriftens 13 hektar vinterbyg.

Det var også dagen den færdig, idet det relativt lille areal ikke var nogen større mundfuld. Der var tale om en toradet linjesort ved navn LG Globetrotter, og den er Martin Lauridsen, der ejer Eg Mosegård ved Grindsted, godt tilfreds med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var nogenlunde efter forventningerne, for vi har god vandingskapacitet. Jeg har kun én indvejning, men vi har lige omkring 67 i rumvægt, så det er nogle fine, store kerner i et udbytte omkring 8,5 ton, fortæller Martin Lauridsen.

Det er også nogenlunde der, de plejer at ligge. Men Martin Lauridsen medgiver også at det kræver noget vand, for at komme derop på de sandede jorde.

Vandingskapacitet har de da også nok af på bedriften der, foruden knap 375 hektar med korn og frøgræs, også dyrker 330 hektar med kartofler.

rich-media-2
Der var tale om en toradet linjesort ved navn LG Globetrotter. Foto: Martin Lauridsen.

Ingen rajgræs

Håbet var at de på bedriften skulle videre i 40 hektar rajgræs den 19. juli, men sådan skulle det ikke gå.

- Vi regnede med at køre om eftermiddagen, men til middag kom der regn. Det gjorde der så hele eftermiddagen og formiddagen efter. Så det bliver heller ikke lige i dag (den 20. red.). Men lige nu blæser det og solen skinner, så vi håber på fredag, siger Martin Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rajgræsset ser ellers ikke dumt ud, om end der er variation, fortæller Martin Lauridsen.

- Man kan tydeligt se at det blæste ved de første vandinger. Det ser vi også i vårbyggen, at der er nogle steder vi ikke har fået ramt. Specielt én mark ser skidt ud, men ellers ser det okay ud, konstaterer han.

Også de 275 hektar med maltbyg, 46 med vinterbyg og 40 med rug ser pæne ud, fortæller Martin Lauridsen, der som sådan forventer sig en høst omkring normal.

- Sidste år havde vi rekordavl. Det passede med vand, med sol og det hele. Det kommer vi ikke op på i år. Ser vi tilbage til 2018, hvor tørken varede endnu længere, så var det et af de bedste høstår vi har haft. Men det var også kun fordi vi vander så meget som vi gør, fortæller Martin Lauridsen.

rich-media-4
Humlebien skulle have været videre i rajgræs, men vejret ville det anderledes. Foto: Martin Lauridsen.

Kartofler tegner positivt

De 330 hektar med kartofler tegner ifølge ejeren også positivt, selvom der endnu er god tid til knoldene skal op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De kan rigtig godt lide vejret som det er nu, uden for meget varme og godt med fugt. Et eller andet sted vil vi godt have løbende regn til kartoflerne, men nu er vi der hvor vi godt vil have noget solskin til at få høstet, siger Martin Lauridsen.

rich-media-6
Høsten tegner lovende på de vandede jorder. Foto: Martin Lauridsen.