Lyt til artiklen:

Danbred styrker topledelsen med erfarne ansigter

00:00
Hastighed: ???x
03:44

DanBred annoncerer nye organisationsstruktur i virksomheden. Denne opdaterede struktur er designet specifikt for at understøtte DanBreds strategi om at komme endnu tættere på partnere over hele verden, skriver DanBred i en pressemeddelelse.

- DanBreds nye organisationsstruktur reflekterer den nuværende markedssituation og vil underbygge virksomhedens generelle strategi om at øge vækst på de mest væsentlige markeder og komme tættere på partnere over alt i verden, fortæller Claus Fertin, CEO i DanBred, der tiltrådte stillingen 11. oktober 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er essentielt, at vi, som en international virksomhed med ambitiøse vækstplaner, har en opdateret og professionel organisationsstruktur, der kan understøtte dette, fortæller Claus Fertin.

Den nye organisationsstruktur har ledt til, at Stefan Derks nu bliver en del af topledelsen i DanBred, som "Regional Director Europe". Stefan har været en del af DanBred i flere år, og har en dybdegående viden om den europæiske griseindustri på grund af sine mange års erfaring fra Holland. Derfor vil Stefan nu bidrage til at styrke DanBred tilstedeværelse i Europa.

- DanBred dyr har den hurtigste tilvækst kombineret med den bedste fodereffektivitet, og dette budskab er jeg meget spændt på at sprede over hele Europa, siger Stefan Derks.

siger Stefan Derks, Regional Director Europe.

DanBred ønsker at styrke tilstedeværelsen på alle væsentlige markeder, derfor er Thomas Orthaus Hansen flyttet til en ny position i ledelsen, som "Regional Director Asia, Americas & Africa". I denne position vil Thomas fokusere specifikt på at vækste DanBreds tilstedeværelse på disse markeder, skriver DanBred.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har DanBred også budt Peter M. Mathiasen velkommen i ledelsen, som ny "Supply Chain & Operations Director".

Peter M. Mathiasen har arbejdet i DanBred i mange år, og han har stor erfaring med DanBreds produkter, serviceløsninger samt genetikken, hvilket vil være en stor force, når han skal styrke DanBreds position som verdensledende leverandør af grisegenetik og skræddersyede løsninger.

Flere Key Account Managers

For at sikre det gode samarbejde med partnere over hele verden - også fremadrettet - har DanBred flyttet flere eksisterende medarbejdere til nye positioner som Key Account Managers. Dette vil specifikt bidrage til DanBreds ambitiøse vækstplaner og styrke DanBreds tilstedeværelse yderligere på de vigtigste markeder.

- Griseindustrien i Danmark står lige nu et svært sted, da priserne på foder er på et historisk højt niveau. Omkostningerne ved griseproduktion er steget, og det har påvirket griseproducenternes økonomiske fortjeneste negativt. Men det bedste, man kan gøre i denne situation, er at sikre, at man producerer slagtegrise med de bedste gener, da dette kan bidrage til at reducere foderforbruget. DanBreds løbende avlsfremgang resulterer i direkte fortjeneste for griseproducenterne, skriver Danbred.

- Slagtegriseegenskaber er forbedret markant i de seneste år, bl.a. er foderudnyttelse for alle tre DanBred racer forbedret med mere end 10 procent og denne fremgang slår 1:1 igennem for slagtegrise i produktionsbesætninger. DanBreds nye organisationsstruktur vil sikre, at endnu flere griseproducenter over hele verden kan opnå verdensklasse resultater, siger Claus Fertin.