Landbrug & Fødevarers folk er tilbage i arbejdstøjet efter mandagens miljøkonference, som Naturstyrelsen afviklede med deltagelse af over 200 interessenter.
Og der bliver brug for endnu et sejt træk, for det var ikke meget nyt, Naturstyrelsen fremkom med vedrørende vandmiljøplanerne i forhold til tidligere, erkender Henrik Frandsen, næstformand i Landbrug & Fødevarer.
Kunne du se fingeraftryk efter Landbrug & Fødevarers hidtidige indsats for at påvirke vandmiljøplanerne?
- Vi så ret tydeligt, at Naturstyrelsen har valgt at køre videre ad samme spor som hidtil og ikke var til sinds at justere den hidtil lagte linje. Men den virkelige lakmusprøve på, om vi får indflydelse, bliver høringssvarene, som Naturstyrelsen er i gang med at behandle. Her vil vi se, om Naturstyrelsen vælger at lytte - eller lader være. Så det er med stor spænding, vi ser frem til offentliggørelse af konklusionen på høringssvarene.
- Men vi vil kæmpe imod vandmiljøplanerne, som de foreligger nu, og få ændret mest muligt.
Fra indikator til redskab
Landbrug & Fødevarers folk vil forfølge alle de områder, hvor der er faglige og juridiske problemer.
Et af hovedområderne er ålegræsproblematikken.
- Konklusionen i den rapport, som en arbejdsgruppe har udarbejdet, er klar. Den siger, at ålegræs er en god indikator, men rapporten siger også, at det er stærkt tvivlsom, om ålegræs kan bruges som redskab. Alligevel valgte Naturstyrelsen på mødet at blåtstemple ålegræs som værktøj. Men ålegræs er ikke målegræs.
- Det er simpelthen ikke godt nok. Med så stor usikkerhed bør man udsætte indsatsen, til man har et fagligt sikkert værktøj. Det er ikke i orden, at miljøministeren blåtstempler ålegræsværktøjet på den baggrund. Hun talte ganske vist selv kun om ålegræs som indikator, men hun er jo bundet af Naturstyrelsens udlægning, siger Henrik Frandsen.
Det blev oplyst, at andre lande bruger ålegræs som værktøj til måling af vandmiljøets kvalitet?
- I Danmark lader man ålegræsværktøjet stå alene. Det gør man mig bekendt ikke i andre lande. I Danmark lader man ålegræs bestemme, om vandmiljøkvaliteten er i orden, selv om en lang række andre faktorer har indflydelse, siger Henrik Frandsen
Kritikken må have gjort indtryk
I øvrigt mener landbrugets næstformand, at konferencen var et udmærket møde.
- Sammensætningen kan man diskutere, for der var selvfølgelig en overvægt af Naturstyrelsens egne folk.
- Men jeg tror, mange af dem blev påvirket af den massive kritik, der kom frem. Alle indlæg på nær ét var en kritik af det arbejde, der blev fremlagt. Og der var mange kritiske indlæg fra de deltagende landmænd, fra landbrugets konsulenter og fra vore folk i Landbrug & Fødevarer. Det må have gjort indtryk, vurderer Henrik Frandsen.
Spænding om de øvrige rapporter
Ud over arbejdsgruppen, der har arbejdet med ålegræs, afventes konklusionen fra tre andre arbejdsgrupper.
Her er der især spænding om resultatet fra gruppen, der arbejder med baseline, for her var der stor uenighed om effekten af landbrugets hidtidige indsats.
Med erfaringen fra brugen af ålegræsrapporten har du så tillid til anvendelsen af rapporten fra baseline-gruppen, hvis den også munder ud i en konklusion, der giver landbruget ret i sin vurdering.
- Her har vi med videnskab at gøre, og det er velkvalificerede folk, der sidder i arbejdsgruppen, så det skal være muligt at nå til enighed. Og i min verden vil det være det rigtige resultat, siger Henrik Frandsen.
