Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Når mor mangler!

27. nov. 2020 | Indrykket af Nutrimin

Tiltag med bagkant

Del artiklen:

Hos mange svineproducenter afprøves med jævne mellemrum tiltag, som forventeligt vil styrke pattegrisenes ve og vel frem mod fravænning og i den efterfølgende svære fravænningsperiode. Det er ikke mindst forskelligheden i disse tiltag og de individuelle løsninger, der kommer ud disse ”forsøg”, som bidrager til, at vi er, hvor vi er i dag. I mange tilfælde drejer det sig faktisk blot om tilpasninger af management og rutiner, som gør livet lettere for vores smågrise, når mor ikke helt slår til og pludselig mangler helt.

Alle smågriseproducenter har en bagkant omkring tilsætning af medicinsk zink i fravænningsfoderet. Der arbejdes i branchen på at finde erstatninger for zinken og på at finde andre måder at sammensætte foderet omkring fravænning på. Også i dette tilfælde vil tilpasninger af management og rutiner være en del af svaret. Lige i zinktilfældet her får vores løbende tilpasninger og tiltag en bagkant. 

Særligt plejekrævende

Mave-tarm infektion forårsaget af forskellige E–Coli typer er typisk den største udfordring omkring fravænning. I følge Seges’ beretning fra Fagligt Nyt 2020 står de for 77 % af de samlede diarre-forekomster målt i forsøg.

Alle, der har sin daglige gang i staldene, ved, hvor meget tid der går med pasning af særligt plejekrævende dyr. Hvordan kan vi prøve at undgå, at E-coli ødelægger det for vores grise? E-coli, der i høj grad også påvirker personalets daglige rutiner i stalden.

Alligevel går det indimellem galt

Når de indledende øvelser med rengøring, desinfektion og opvarmning af klimastalden er vel overstået, er det næste at sikre frisk vand i ventiler og drikketrug, samt at foder er tilgængeligt allerede før, der indsættes nye grise. Alligevel går det indimellem galt. 

Det gør dine kolleger – mulige tiltag

De er alle vigtige, men nogle mere end andre.

  • Undgå overbelægning. Sørg for nok ædepladser og tilstrækkelig frisk vand.
  • Tilstrækkelig varme og luftskifte.
  • Pattegrisenes vægt er vigtigere end alder ved fravænning.
  • Brug den nødvendige tid på sortering af grisene. Lige grise leger bedst og giver fokuseret fodring.
  • Det er strengt nødvendigt, at pattegrisene æder foder i farestalden.
  • Brug samme foder i farestald, som der senere fravænnes på.
  • Hyppig fodring med små mængder skærper grisenes opmærksomhed og dermed foderoptag.
  • Opblødt foder i både fare- og klimastald øger foderoptag og tilvækst.
  • Foder med normalt protein-indhold bør bruges mere restriktivt de første 2-3 dage.
  • Der SKAL være foder tilgængeligt fra det sekund, grisene kommer i klimastalden.
  • Fodring i langtrug og på gulv under overdækning skaber flere ædemuligheder og færre non-eaters.
  • Non-eaters kræver særligt fokus og bør hurtigt sorteres fra. Hvis situationen kræver det, tildeles startfoder med højt laktose- og energiindhold.
  • Tildeling af frisk vand i langtrug flere gange dagligt øger væskeoptagelsen og hjælper de kritiske grise.
  • Brug god tid på overdragelse af rutiner, fodermængder og specielle indsatsområder til personale i forbindelse med weekend- og helligdagsarbejde. Sørg for, at opgaverne også er forstået, og forklar hvilke tiltag, der skal iværksættes, hvis der opstår uforudsete problemer.

Når mor mangler

Fælles for alle forslag er, at de kommer fra dine kolleger. Kolleger der hver især har gjort deres individuelle erfaringer med forløbet omkring ”når mor mangler”.

Hos Nutrimin hjælper vi gerne med dine udfordringer, så kontakt os, hvis du vil dele din udfordring og viden.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.