Nyheder

Viden og uddannelse er altafgørende for vores kunders oplevelse af at køre Deutz-Fahr

23. jan. | Indrykket af H.C. Petersen

60 mand sendes på efteruddannelse i Aars

Del artiklen:

Over de næste 5 uger afholdes der kursus for montører på Erhvervsskolerne Aars, hvor der denne gang er fokus på traktorens opbygning, fejlfinding og programmering.

”Vi er overbeviste om, at vores kunder får en langt bedre oplevelse med at køre i vores produkter, hvis montørerne har den rette viden og uddannelse indenfor vores Deutz-Fahr produkter. Derfor gør vi meget ud af, at opfordre vores forhandlere til, at sende deres montører på kursus, så de hele tiden er opdateret på det sidste nye indenfor traktorernes styresystemer” siger Niels Elkjær som er servicespecialist på Deutz-Fahr ved HCP.

Niels har været ved HCP siden 1984 og oplever i dag, at kunderne i højere grad har fokus på montørernes viden. For dem er det vigtigt, at montørerne ved noget om produkterne ved nedbrud, da nedetiden er altafgørende og ikke mindst en bekostelig affære.

Siden 1998 har Jens Nielsen, lærer på Erhvervsskolerne Aars, undervist kursister i traktorer, hvilket gør ham yderst kompetent, da hans viden er blevet større og større over en lang årrække. Det er ikke alt man kan læse sig til, erfaring og praksis er en vigtig del af helheden.

”Kurserne er fuldt booket op med ca. 12 deltagere pr. hold. Et kursus kører typisk fire dage og derved når vi igennem 5 hold på de 5 uger kurserne afholdes” siger Jens Nielsen.

”Vi er rigtig godt tilfredse med vores forhandleres deltagelse i kurserne, det viser meget tydeligt, at de ønsker at uddanne deres personale for derved at kunne yde den bedst mulige service overfor kunderne” siger Niels Elkjær.

Om tre uger er kurserne overstået og i alt har 36 danske, 20 nordmænd og 6 fra vores forhandlere i Finland været igennem forløbet og hjemvendt med endnu mere viden. 



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

reklame