Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

SAGRO genopliver gammelt telefonsvarer-format

19. feb. | Indrykket af SAGRO I/S

10 - 15 minutter - så er man opdateret på, hvad der rører sig i marken og i stalden. Det er i hvert fald tankerne bag SAGROs nye podcast.

Del artiklen:

I “gamle dage” - eller i hvert fald inden internettet og sociale mediers udbredelse, kunne man hver fredag ringe til en telefonsvarer ved sin rådgivningsvirksomhed og få en kort opdatering på, hvad ugen havde budt på, og hvad man bør være opmærksom på i den kommende uge. 

- Rigtig mange benyttede telefonsvareren, og kunderne var glade for den, husker planterådgiver Finn Poulsen, der dengang var en del af JYSK Landbrugsrådgivning og idemanden bag at genoplive formatet i en Podcast. 

Da internettet blev udbredt og nyhedsbreve samt sociale medier gjorde sit indtog, blev telefonsvareren overflødig og erstattet. De senere år er podcasts dog vundet kraftigt frem, og mange landmænd får deres nyheder og opdateringer gennem lydmediet, når de arbejder i stalden, kører traktor osv.

- Man kan jo sige, cirklen er ved at være fuldendt. Vi gen-introducerer et format, som vi ved virkede. Nu er det helt store spørgsmål så bare, om formatet stadig virker i sin nye form 20 år senere. Men vi ved fra podcasten “Planteavlerne”, at lytterne er derude, så mon ikke de er med på idéen, siger Kasper Frank Christensen, der er Kommunikationschef hos SAGRO.

Podcasten udkommer hver fredag, og konceptet er simpelt: En ugentlig opdatering fra de forskellige afdelinger om, hvad der rører sig netop nu, og hvad kunderne skal være opmærksomme på i den kommende uge. 

Man kan finde podcasten ved at søge på “Fredagstelefonen” i sin podcast-tjeneste, eller man kan lytte direkte i Spotify, ved at klikke på dette link. 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.