De grønne tyskere løber med en markant sejr i nyregisteringer for januar i Danmark.

Efter et 2018 med nedgang i traktorregisteringer sammenlignet med samme periode året før, så stiger antallet af nyregistreringer i januar 2019 sammenlignet med januar 2018. Det hænger naturligvis sammen med alle de traktorer som blev indregistreret i december 2017 på grund af EU-krav til traktorer bygget før og efter januar 2018.

Men i januar 2019 er der sat nummerplade på hele 120 enheder i Danmark, hvilket er 25 procent højere end januar 2018, hvor der blev sat nummerplader på 96 traktorer.

Fendt løber med sejren som det mærke med flest nyregisteringer, og med 25 enheder indtager Fendt førstepladsen med 21,2 procent markedsandele. Andenpladsen går til Case IH med 23 enheder og 19,5 procent markedsandele, mens Massey Ferguson ligger på tredjepladsen med 16,1 procent markedsandel.

Mange store traktorer

Fendt ligger på 21,2 procet af traktormarkedet i Danmark i januar 2019, men det er med traktorer fra 30 kW svarende til 40 hestekræfter og op. Hvis man i stedet ligger snittet højere - ved eksempelvis 300 hestekræfter, så er det faktisk fortsat Fendt, som har føringen. Her har Fendt 33,3 procent af markedet med hele 12 enheder over 300 hestekræfter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvis vi kigger på den mest populære enkelte model i januar 2019, så er det Case IH og Massey Ferguson, som deler denne plads.

rich-media-1
Den næstmest populære traktormodel i januar 2018 blev Case IH's topmodel i Puma-serien: Case IH Puma 240 CVX. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Case IH har sat nummerplade på hele seks Puma 240 CVX, mens Massey Ferguson også har monteret nummerplader på seks 8740S-tratorer.

rich-media-2
Massey Ferguson monteret nummerplader på hele seks 8740S modeller. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Derefter følger Fendt med 724 Vario, og Case IH indtager også tredjepladsen med fire Optum 300 CVX, som har fået nummerplade på. Desuden ligger New Holland også her med T7.270, som også har fået fire enheder ud på nye nummerplader.

rich-media-3
Bestselleren fra 2018 er stadig med næsten i front når det gælder mest populære enkelte modeller: New Holland T7.270 AutoCommand. Foto: Morten Damsgaard.