I oktober løb John Deere med flest nyregisteringer - blandt andet på grund af mange små traktorer.

Når Maskinbladet hver måned rapporterer om nyregistreringer af traktorer på det danske marked, så kommer tallene fra DBI IT. Tallene bliver indrapporteret fra de forskellige traktorproducentener/importør og når tallene skrives i medierne, så kigger man på traktorer over 30 kW svarende til 40 hestekræfter.

Det er måske en smule misvisende, da der ikke er mange traktorer i specielt landbruget på under 100 kW. Og det er netop hvad det gør sig interessant at bemærke i oktobers udgave af nyregistreringer:

I alt blev der indregisteret 111 enheder i oktober 2018, men 44 af dem, er traktorer under 100 kW, svarnede til 136 hestekræfter, hvilket svare til 39 procent af det totale antal indregistreret traktorer i oktober 2018.

Grøn i front

Specielt John Deere har sørget for at få sat nummerplade på mange traktorer i oktober. Faktisk ligger John Deere med 40,5 procent markedsandel på en suværn førsteplads i oktober med ialt 45 enheder. Andenpladsen indtages af Claas med 13 enheder, og dermed 11,7 procent af markedet. Valtra kommer på tredjepladsen med 12 enheder og indtager dermed 10,8 procent markedsandel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle tallene er som sagt for traktorer over 30 kW, og ligger vi i stedet snittet ved 100 kW (svarende til 136 hestekræfter), så ændre det faktisk ikke på, at John Deere ligger klart i front, efterfulgt af Claas på andenpladsen og nu med Case IH på tredjepladsen.

Den mest populære model i oktober var den 45 hestekræfter stærke John Deere 3045R, som man må sige ikke har meget med landbrug at gøre.

Hvis vi kigger på hele 2018 fra januar til og med oktober, så er det faktisk også John Deere, som har den mest populære enkelt model i form af John Deere 6215R, som med sine 215 hestekræfter mere henvender sig til landbruget.