Bred motorhjelm, otte hjul og knap 600 hestekræfter bevidner om stor styrke fra topmodellen i John Deere 9R-serien - som har et godt dansk touch.

Den største serieproducerede John Deere-traktorer er topmodellen i 9R-serien, og det er netop den PowerGear har kastet sig over i denne udgave. Testtraktoren kører til dagligt på Omvraa Maskinstation i det midtjyske, og man kan spørge sig selv, om der kommer flere af denne størrelses traktorer til Danmark? Svaret er ja. De seneste år er der solgt flere og flere knækstyret traktorer i Danmark, som først og fremmest sælges på grund af den overlegne kraftstyrke.

PowerGears testtraktor er ingen undtagelse, som med en 13,5 liters John Deere PowerTech PSX motor uden problemer rykker af sted med den 6,0 meter brede Horsch Terrano harve i 20 centimeters arbejdsdybde, dog i overvejende sandet jord. Traktoren yder 560 nomielle hestekræter, og med boost vokser hestekræfterne til 616.

EGR-system

Den 13,5 liters seks cylindrede motor er den samme, som John Deere bruger påi koncernens mejetærsker samt finsnitter. Motoren er udstyret med EGR-system, som står for Exhaust Gas Recirculation, og det betyder, at motoren genbruger en del af udstødningsgassen.

EGR fungerer enten med ventiloverlapning i intern EGR, eller med ekstern EGR, hvor sodpartiklerne køles ned inden de genbruges i forbrændingen. John Deere benytter ekstern EGR på 9R-serien.

Når udstødningsgassen forlader motoren, ledes den igennem en DOC-katalysator og efterfølgende DPF katalysator, som står for Diesel Partikel Filter.

Her brændes sodpartiklerne fra forbrændingen op, og det sker ved to forskellige rensninger. Enten en passiv eller aktiv rensning. Ved den passive rensning hæves motortemperaturen med en ventil, hvorefter sodpartiklerne i katalysatoren brændes op. Ved den aktive rensning sprøjtes der dieselolie ind i katalysatoren, hvorefter sodpartiklerne brændes op. Hvornår traktoren vil foretage de forskellige rensninger, kommer helt an på arbejdsopgaven det afhænger af traktorens arbejde. Eksempelvis vil den store 9R arbejde hårdt med en stubharve, mens en mindre John Deere-traktor med eksempelvis en frontlæsser vil tilbringe langt størstedelen af sin levetid i tomgang.

Service intervallet på et partikelfilter er 6.000 timer. Serviceintervallet ligger på 500 timer for motorolien, og det er vigtigt at være opmærksom på, at John Deere stiller krav til kvaliteten af motorolien, da der er tale om en partikel-motor.

DOC-katalysatoren er vedligeholdelses fri.

Motoren er desuden udstyret med dobbelt turboteknologi, hvor af den ene turbo har variabel turbo blade, som kan vinkels, og på den måde udnyttes turboens arbejdsområde også ved lave motoromdrejninger.

Den store John Deere-motor er udstyret med VariCool, som er et variator-drev til kølevingerne, og dette betyder, at kapaciteten er høj på kølingen af motoren, idet hastigheden på kølevingerne kan gears op til en meget høj hastighed og på den måde holde den store motor på den optimale arbejdstemperatur.

Fordeling af vægten

For at få fuld udnyttelse af de mange hestekræfter på den store amerikaner, er det meget vigtigt, at vægtforholdet er optimalt på traktoren. 9R står i ubelastet tilstand med 75 procent af vægten på forakslen. Dette skyldes, at både motor, gearkasse, kabine og brændstoftank på imponerende 1.325 liter, ligger på forakslen, mens der i princippet kun er trepunktsliften på bagakslen.

Lige så start jeg sænker harven i jorden, er det tydeligt at mærke, hvordan bagakslen tager en masse aflastning fra forakslen, og jeg vil skyde på, at vægtforholdet nærmere sig 50 procent på forakslen og 50 på bagakslen.

En anden vigtig faktor for overføring af effekt er hjulmontering.

Testtraktoren er udstyret med hele otte Michelin Axiobib dæk med dimensionerne 710/75 R42. Med en stor diameter på 2,15 meter, er der virkelig gjort meget for at få mest mulig effekt til jorden.

Intelligent transmission

Den 18x6 powershift transmission i 9560R er kun standard i topmodellen, de øvrige modeller har en egentlig gruppegear-transmission med en oliekobling i hver gruppe. Det virker umiddelbart gammeldags, og det giver virkelig en stor fordel i at vælge topmodellen.

Transmissionsstyringen er identisk med den John Deere benytter i 6R-serien med DirectDrive transmissionen, men også i e23-transmissionen, som kommer senere på året.

Det betyder, at jeg med en rulleknap kan sætte den hastighed, jeg ønsker at køre, og traktoren finder selv det optimale gear til hastigheden. Automatikken vil dermed også sørge for at skifte ned i gear ved en vending på forargeret, men da jeg let kan vende i tomgang, har jeg i foragerautomatikken indkodet, at traktoren skal blive i det pågældende gear.

Det fungerer, men der kan godt komme nogle større og mindre ryk i traktoren ved gearskift.

I de store knækstyrede traktorer har der altid været en tradition for, at den europæiske gas-pedal er erstattet af en gas-reduktionspedal. Den kan aktiveres, når man når til forageret og ønsker at vende traktoren ved lavere motoromdrejninger.

Dermed styres omdrejningerne på motoren udelukkende fra gashåndtaget i armlænet. Ved vejtransport skal jeg derfor med højre hånd både give gas og skifte gear, mens venstre hånd er fastplaceret på rattet. Det er på ingen måder optimalt, men test-traktoren, som jeg afprøver, har virkelig en smart detalje, som test-traktoren måske er ene om i verden.

Der er nemlig monteret en rigtig gaspedal, som vi kender det fra John Deeres øvrige traktorer. Anordningen er foretaget af Herborg Smede- og Maskinforretning, som har leveret testtraktoren.

Monteringen betyder, at jeg skal vælge mellem gashåndtaget og fodgassen, men da omskiftningen sker ved en el-kontakt er det intet problem.

Det er virkelig noget, som fungerer godt, og jeg synes helt bestemt, at det burde være standard i alle fremtidige knækstyrede traktorer, som finder vej til Danmark. Jeg har meget bedre kontrol over traktoren på vejen med gassen ved foden.

Velkendt kabine

John Deeres CommandView II kabine er kendt fra både 8R og 7R-serien, og foruden et stort vinduesareal så er kabinen også kendetegnet ved et meget brugervenligt højrearmlæn. Alle funktioner er samlet lige ved højre hånd, selv radioen styrer jeg fra armlænet. Forenden af armlænet sidder CommandCenteret, som er John Deeres traktorterminal. Her sætter jeg samtlige funktioner op på traktoren, og der er rigtige gode detaljer, hvor eksempelvis min mobiltelefonen kan fange terminalen ved hjælp af Bluetooth, og dermed har jeg mulighed for at have mobiltelefonbogen i terminalen. Der er mulighed for at koble et kamera i terminal, og det er faktisk også muligt at styre autostyringen fra terminalen.

Navigationen i terminalen kan både foregå med touch og trykknapper. Desuden er der genvejsknapper til de mest brugte menuer, og det fungerer virkelig godt.

Forager-automatikken kaldes iTec i John Deere sprog, og jeg er stor tilhænger af opsætningen af automatikken, som jeg både kan optage eller indstille på forhånd, inden turen går i marken. Jeg har mulighed for at sætte automatikken til at køre over afstand i meter, men ikke over tid. Til gengæld kan jeg optimere automatikken, når den er indspillet, og jeg opdager, nogle funktioner gerne må lægge tættere eller længere fra hinanden, dette gøres let med tryk på en knap for hver funktion.

Der kan gemmes to foragerautomatikker i traktoren, men det gælder både hævning og sænkning af redskabet, så i princippet er der fire forskellige automatikker.

Kabinen har altid været en yderst lydløs arbejdsplads i 8R og 7R serien, men i 9R er man ikke i tvivl om, at der er kommet en større motor til at ligge under den grønne motorhjelm.

Ved vejtransport med 37 kilometer i timen ved 1.990 omdrejninger pr. minut på motoren, er lydniveauet helt oppe på 104 dB, og det er lige til den gode side.

Ved markarbejde med 8,5 kilometer i timen og 1.560 omdrejninger på motoren, viser min lydmåler 95 dB, som også er i den høje ende.

Til gengæld har test-traktoren PreiumPlus-kabinen, hvilket betyder læderindtræk på både fører-, og passagersæde, to ekstra højtaler og den store lyspakke.

Der er 360 graders lys hele vejen rundt på den store amerikaner, og der er virkelig lys for alle pengene, og det er virkelig en fornøjelse at køre efter mørkets frembrud.

Trin alle steder

Når rattet slås op, er der let ind og udstigning til og fra kabinen. Ned- og opstigning til kabinen foregår på gode solide trin, som dog har en stejl hældning. Den stejle hældning skyldes, at venderadiussen kan blive maksimal, og den er virkelig god. Med den seks meter brede Horsch harve, kan jeg let kører i trækket, lige ved siden af det forrige, og jeg behøver ikke springe over hvert andet træk med harven.

På trinene ved kabinen er en stor sort kasse placeret, og her finder man batterierne til traktoren. At placerer batterier i to meters højde, mener jeg ikke er en smart placering, og der burde være plads til batterierne et andet sted på den store traktor.

Når det er sagt, så skal de mange trin på traktoren også fremhæves. Det er rigtig smart, at man har adgang hele vejen rundt om kabinen uden for traktoren. Det er let at kravle om bag kabinen og fortsætte om til højre siderude, og der er let adgang til at rette ved det højre sidespejl.

Jeg kan virkelig godt lide, at man er fri for at skal kravle helt ned på jorden og kravle op i modsatte side af traktoren for at komme til højre siderude og højre sidespejl. Nu er det let at træde ud af kabinen og gå om på modsatte side.

Liften som ekstraudstyr

Der er ingen tvivl om, at den store knækstyrede traktor skal have store redskaber efter sig, men hvis man eksempelvis har en stubharve til liftarmene, så er trepunktsliften ekstraudstyr på traktoren. Det samme gælder PTO-udtaget.

Ifølge listeprisen koster trepunktsliften og PTO-udtaget 205.000 kroner, så man skal virkelig have brug for det, før investeringen skal foretages. Liften tager dog ni ton. Som standard er der tre fjernudtag, men som ekstraudstyr kan der vælges op til seks udtag. Fra udtag nummer fire til seks betjenes udtagene fra en separat hydraulikpumpe, og den samlet hydraulikkapacitet kommer dermed op på 295 liter pr. minut.

Prisen på den store John Deere starter på 2,5 millioner kroner. Til de penge så jeg gerne, at John Deere havde monteret en større værktøjskasse på den store traktoren i stedet for den lille standard værktøjskasse.

Plusser

Rummelig kabine

Højre armlæn og terminal funktion

Mulighed for gaspedal

Adgang hele vejen rundt om kabinen

Arbejdslys

Minusser

Støj i kabinen

Batteri placering

Lille værktøjskasse

Tekniske specifikationer

Motortype: Deere Power

Slagvolumen, liter: 13,5

Nominel effekt kw/hk: 412/ 560

Maksimal effekt kw/hk: 453/ 616

Maksimal moment, Nm: 2585

Transmission: Powershift

Antal gear: 18 frem og 6 bak

Brændstoftank: 1325

Min. egenvægt i alt, kg: 18.000

Totallængde, meter 7,154

Brede, meter 4,70

Akselafstand, meter 3,5

Venderadius, meter 5,1

Hydraulikydelse, liter/min: 295

Maksimal løftehøjde i bag, kg: 9072

Fordæk: 710/75 R42

Bagdæk: 710/75 R42

Støjniveau

Tomgang i stilstand:

(900 omdr/min) 84 dBA

Maksimal gas i stilstand:

(1500 omdr/min) 85 dBA

37 km/t på vejen:

(1990 omdr/min) 104 dBA

8,5 km/t på marken m harve:

(1560 omdr/min) 95 dBA

12 km/t på marken m harve:

(1800 omdr/min) 102 dBA

Listepriser

Basispris på John Deere 9560R: 2.507.000 kroner

Pris på afprøvet traktor inkl. udstyr: 3.350,000 kroner

Uddrag af udstyr på test-traktor:

Premium kabine: 19.568 kroner

Trepunktslift: 119.627 kroner

PTO udtag: 85.540 kroner

8 Michlin 710/70R42: 391.129 kroner

Hi-Flow hydraulik: 16.437 kroner

Importørens kommentarer

Af Lars Frederik Henningsen,

John Deere International

Det er som altid spændende at læse om test af traktorer, og Morten Damsgaards test af denne 9R-traktor er ingen undtagelse. Morten har ret, når han skriver, at der er et stigende marked for store knækstyrede traktorer, selvom vi stadig taler om få enheder. Morten nævner også, at traktoren er AdBlue-fri. Dette er faktisk noget, de fleste John Deere-traktorer stadig er. Vi ser det som en fordel for brugeren kun at skulle koncentrere sig om et drivmiddel, og derfor intet ekstra forbrug. Testen kommer også ind på vægtfordeling og ballast af traktoren. Dette er et område, som alle med interesse i at få overført maksimal trækkraft, burde interessere sig mere for. Hos John Deere har vi udviklet en håndbog i korrekt ballast af en traktor til en given opgave. Der skal lyde en opfordring til at kontakte din lokale John Deere-forhandler for at få mere information.