Nutrifair 2013 blev på førstedagen besøgt af 2.337 mod 2.868 på åbningsdagen i 2012, da messen fandt sted for første gang

Nutrifair 2013 levede på førstedagen ikke helt op til de forventninger, der var skabt på baggrund af sidste års besøgstal og den fremgang, som udstillingen i år kunne præstere med både flere udstillere og et større messeareal.

2.337 besøgte messen på førstedagen. Det er 18 procent færre end i 2012, da 2.868 besøgte messen på førstedagen.

Nye tiltag i år, blandt andet, at Danske Mælkeproducenter holder møde for sine medlemmer i morgen, torsdag, kan have ændret på besøgsmønstret fra 2012, hvor besøgstallet var næsten identisk de to åbningsdage. I alt gik der 5.695 igennem dørene på Nutrifair 2012.