Danske Svineproducenters formand efterlyser mindre pengeforbrug i landbrugets organisationer og kritiserer højere produktionsafgifter.

Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, langede i sin beretning på foreningens generalforsamling ud efter pengeforbruget i landbrugets organisationer.

- Som I nok alle har bemærket, så steg produktionsafgifterne den 1. januar. Det var ikke med min gode vilje, at det skete. Jeg havde håbet, at produktionsafgifterne kunne have været holdt i ro efter et år, hvor vi gang på gang har hævet afgifterne for at få råd til at finansiere vask af biler ved grænsen. Det var et nødvendigt tiltag i 2012, som selvfølgelig vil øge budgettet, men jeg mener, der generelt sættes alt for få spørgsmålstegn ved, om vi får tilstrækkeligt udbytte ud af de afgifter, vi betaler, sagde Henrik Mortensen.

Mindre automatik

Han nævnte, at nogle af foreningens medlemmer bidrager med over 100.000 kroner om året til de fælles gøremål.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ville I blive ved med det, hvis pengene ikke pr. automatik blev opkrævet og sendt videre? Jeg mener, det ville være sundt, hvis vores organisationer i højere grad skulle stå på mål for de mange penge, der bliver brugt, og jeg er sikker på, at der ville være brug for væsentligt færre penge, hvis ikke det hele virkede så automatisk. Tiden er inde til at reducere budgetterne i stedet for altid at skulle udvide, sagde Henrik Mortensen.