VSP beskyldes for at forkludre regler om rode- og beskæftigelsesmateriale.

Svineproducenternes formand roste på foreningens generalforsamling, at det for et års tid siden lykkedes VSP at få ændret myndighedernes fortolkning af reglerne om beskæftigelses- og rodemateriale. Men han mener, at VSP efterfølgende forkludrede sagen.

- VSP skød 2012 godt i gang ved at banke myndighederne på plads i en sag om rode- og beskæftigelsesmateriale. Sejren betød, at man kunne opfylde kravene til både rode- og beskæftigelsesmateriale ved at smide et stykke træ i en holder. Det eneste krav var, at træet skulle røre gulvet og samtidig kunne skubbes og bides i, sagde Henrik Mortensen.

Flere omkostninger

Han konstaterede derfor, at så enkelt kunne kravene sandsynligvis også have været opfyldt i dag, hvis ikke det var fordi,  VSP senere fik lyst til at hjælpe myndighederne med at lave en ny vejledning, som indeholder en del specifikke anvisninger, som de holdere der nu er sat op i staldene ikke kan leve op til.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når man lige har skudt en tåbelig vejledning ned, skal man ikke skyde sig selv i foden ved at nikke ja til en ny vejledning, som heller ikke har hverken det faglige eller retslige grundlag i orden - og da slet ikke, når det kommer til at betyde flere omkostninger til os svineproducenter. Det er lige godt det dummeste, jeg længe har set, sagde Henrik Mortensen på generalforsamlingen.