Automatisk oplæsning:

3-4 milliarder i erstatning til følgeerhverv

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Pelserier, fodercentraler, auktionshuse og andre følgevirksomheder kan søge om erstatning, hvis over halvdelen af virksomhedens omsætning i årene 2017-19 stammer fra handel med danske minkproducenter.

Aflivningen af alle mink i Danmark har ikke kun betydning for minkavlerne, men også for en række følgeerhverv. En række fodercentraler, pelserier og minkforarbejdningsvirksomheder samt minkauktionshuse er således også afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning.

Et flertal bestående af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har afsat 3-4 milliarder kroner i erstatning til følgeerhvervene.

I aftalen, der blev indgået sent mandag aften, står der:

For følgevirksomhederne lægges der op til, at erstatningen fastlægges ved en vurdering af virksomhedens værdi i såkaldt "handel og vandel". Vurderingen foretages af en taksator, der inspicerer den enkelte virksomheds regnskaber, produktionsapparat, salgspriser for lignende virksomheder (eller enkeltelementer i virksomheder) mv.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I den forbindelse skal der som udgangspunkt tages hensyn til særlige, branchespecifikke forhold. Dermed adskiller erstatningsmodellen for følgeerhverv sig fra den erstatningsmodel, der lægges op til for minkavlere.

Det skyldes, at der ikke vurderes at være samme store udsving i priserne på produktion i følgeerhverv, som der er for minkskind. Der lægges op til at yde erstatning til følgeerhverv, der opfylder følgende kriterier:

Kravet om, at over halvdelen af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel med dansk minkproduktion kan dog fraviges i følgende to tilfælde:

- Erstatning for staldkapacitet udlejet til dansk minkavl, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkavlen. Der ydes kun erstatning for udnyttet kapacitet til produktion af mink, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkproduktionen. Det skal sikre, at der gives erstatning for en minkstald, der har været i drift frem til aflivningen af danske mink, uanset om denne er ejet af avleren selv eller lejes af en anden.

- Erstatning for pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark. Det skal sikre, at der kan ydes erstatning til pelserier, der har været i drift frem til aflivningen af danske mink, uanset om pelseriet organisatorisk er udskilt i et separat selskab eller indeholdt i selve minkvirksomheden.

Op til taksator

Ved vurderingen af, om produktionen kan omlægges til anden aktivitet, vil taksator bl.a. skulle vurdere om omstilling er mulig, hvad omkostningerne er ved en omstilling, og om dette står i et rimeligt forhold til indtjeningspotentialet ved en ny type aktivitet. 8/19 Det er en forudsætning for at få erstatning, at der har været minkrelateret produktion i virksomheden frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og at der har været de relevante miljøtilladelser mm. til produktionen. Der ydes erstatning for den andel af virksomheden, der er relateret til dansk minkavl.

I udgangspunktet lægges der op til, at staten overtager ejerskabet af de eksproprierede effekter. Virksomheder, der ikke vælger at søge den særlige erstatning efter denne ordning, og virksomheder, hvor mindst halvdelen af virksomhedens omsætning ikke hidrører fra minkavl i Danmark, eller hvor produktionen kan omlægges, kan i stedet søge kompensation inden for de almindelige covid-19-kompensationsordninger.

Herunder den særlige ordning om kompensation til leverandører til minkfarme, der følger af Aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020.

Læs hele aftalen.