Hvis politiet følger Rigspolitiets pludselige vurdering af traktordemonstrationernes lovlighed, vil det være et grundlovsbrud.

Advokat Hans Sønderby har i en skrivelse til arrangørerne af demonstrationerne vurderet at Rigspolitiets sidste-øjebliks forbud mod kørsel med almindeligt indregistrerede traktorer i dagens demonstrationer er et brud på grundloven.

Skrivelsen er delt af Vagn Lundsteen på Facebook og videredeles flittigt til de mange traktorførere.

Sønderby skriver blandt andet:

"Den lovligt anmeldte og grundlovsbeskyttede demonstration kan efter min juridiske vurdering ikke standses. Standsning vil i sig selv indebære et grundlovsbrud. Politiet har kompetence til at dispensere, og tilladelse må betragtes som givet, eftersom politiet har været fuldt oplyst om alle demonstrationens detaljer. Denne tilladelse kan ikke tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft."

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Advokatens råd er, at man skal imødegå politiet med følgende, hvis man bliver forsøgt standset:

- kræve aktindsigt i beslutningen.
- klage på stedet over beslutningen
- begærer opsættende virkning i forhold til beslutningen, så demonstrationen kan fortsættes frem til klagesagsbehandlingen er afsluttet.