Ord som bæredygtighed og klimaneutralitet præger den aktuelle debat. I dag er svineproducenter samlet for at drøfte vejen hen mod målet om klimaneutralitet.

- Det er vigtigt for os som svineproducenter, at vi får mulighed for at drøfte begreber som bæredygtighed og klimaneutralitet, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.

Medlemsmøder rundt i landet blandt svineproducenter er i år, som noget nyt, afløst af et stort debatmøde om de krav som samfundet og forbrugerne stiller til svineproduktion nu og i fremtiden.