Kartoflerne er i den grad i centrum hos Nissens Kartoffelservice, som har bygget sin maskinstation op om kartoffeldyrkningen.

Med otte-rækket lægger, to bugserede optagere, stenstrengelægger og bedplov, så er Klaus Nissen full-line inden for håndteringen af kartofler, og det er da også det centrale omdrejningspunkt for virksomheden: Nissens Kartoffelservice, som Klaus Nissen driver på tyvende år.

Klaus Nissen driver egentligt 350 hektar plantavl med 150 hektar kartofler - primært til melproduktion, men han har opereret som maskinstation med specielt kartoffeloptagningen af kartofler lige fra begyndelsen.

- Jeg har vist været bidt af kartofler, siden jeg forlod landbrugsskolen, og derfor lå det ret naturligt for mig at begynde med 20 hektar kartofler, da jeg i år 2000 forpagtede 100 hektar jord.

rich-media-1
Til sæson 2019 investerede Klaus Nissen i en otte-rækket Grimme koplægger. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udvidelse

Faderen havde 80 hektar kartofler, og sammen med 70 hektar optagning ude som maskinstation var Klaus Nissen allerede godt i gang fra begyndelsen.

Han har siden overtaget faderens bedrift, og udvidet arealet hos sig selv - men også ude hos kunderne, og sæson 2019 var første sæson, hvor Nissens Kartoffelservice udvidede optager-kapaciteten med hundred procent. I dag råder han over to Grimme SE bugserede optagere med hjultræk, hvoraf den ene er udstyret med bælteundervogn.

- Det våde efterår i 2019 gjorde, at vi investerede i en lettere brugt Grimme-optager, som var udstyret med en specialbygget undervogn, så der kunne monteres bælter, for det er bestemt ikke noget, man bare lige udskifter med de traditionelle hjul, fortæller Klaus Nissen, som i efteråret 2019 tog 700 hektar kartofler op - blandt andet på grund af bælterne.

- Vi plejer at tage cirka 500 hektar op om året, men bælteundervognen forlængede sæsonen helt til januar, og jeg må virkelig sige, at jeg er imponeret over bælterne.

Han fortæller dog, at sliddet er eksterm, når der køres i våde arealer:

- Bælterne slides ikke på samme måde som traditionelle dæk, hvor det er gummiklodserne, som bliver mindre. Sliddet på vores bælter er på indersiden, hvor de er udsat for et enormt slid, når sten, mudder og lignende kastes rundt, når der køres under vand i de bløde marker.

Klaus Nissen havde i slutningen af sæsonen en bælte-traktor foran optageren, og han fortæller, at han med den næsten kunne køre overalt.

rich-media-2
Sæson 2019 blev også året, hvor optager nummer to kom til maskinstationen - og denne gang med en bælteundervogn, som har reddet mange sønderjyske kartofler fra jorden. Foto: Morten Damsgaard.
rich-media-3
Foruden kartoffelteknik består maskinstaitonsarbejdet også af en mindre del høst- og sprøjtearbejde samt gyllekørsel. Foto: Morten Damsgaard.

Bred dækmontering

Da Nissens Kartoffelservice til sæson 2019 fik leveret en ny otte-rækket Grimme koplægger, udvidede man også her kapaciteten med hundred procent:

- Vi fik fra en fire- rækket lægger, hvor vi årligt lagde 400 hektar kartofler i jorden, men da arealet steg til 600 hektar, tog jeg springet til en dobbelt så bred lægger, og jeg må sige, at det er gået forbavsende godt.

Klaus Nissen var en smule nervøs for, om læggeren blev for stor og uhandy og umulig at trække, men 235 hestekræfter, som den Claas Axion 830 yder, der kører med læggeren, er faktisk tilstrækkelig.

rich-media-4
Flydning af lægger sker med denne DeWulf-vogn. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

I modsætning til så mange andre, kører Klaus Nissen med den traditionelle dækmontering på traktoren med læggeren - uanset om der køres i stenstrengelagt jord, eller ej.

- Under halvdelen af det areal, vi kommer over, er stenstrengelagt, men det er sådan set ligegyldigt for det efterfølgende arbejde, fortæller han og hentyder til, at der ikke er skade at se på kartoflerne efterfølgende.

- Vi kan ikke se, at kartoflerne tager skade på denne måde, og det hænger naturligvis sammen med, at langt størstedelen af det areal, vi kører på, er på let sandjord. Hvis man kører på lerjord, er det naturligvis en anden snak, og her er jeg ret overbevist om, at det er mest fornuftigt at køre med nogle smallere hjul og blive i bedene. Det giver dog også en stor fordel at have de brede hjul på, og trykke over et større areal, når vi kører, som vi gør.

Forrest på Claas Axion-traktoren har Klaus monteret en lille harve, som sørger for at fordele jorden, så der er jord nok til kamformeren på læggeren.

- Harven skubber jorden ud i eventuelle hjulspor, så der samles jord nok til kamformeren, og det kan også være en fordel efter en stenstrengelægger, som indimellem godt kan glide en smule i bedet, og så kommer der hurtigt til at mangle jord til kamformeren.

- Lægningen foregår typisk med syv til ni kilometer i timen, så det er en ganske fornuftig hastighed med sættet.

Foruden kartoffelarbejde høster, sprøjter og presser Klaus Nissen også en smule som maskinstation samt kører små 30.000 kubikmeter gylle ude. Der er to fastansatte medarbejdere og tre til fire mand i højsæsonen.