Bestyrelsesmedlem i Gefion reagerer på en udtalelse fra Claus Vanggård fra Danva om undersøgelse af brugen af ulovlige pesticider bragt i Maskinbladet.dk 5. april.

Claus Vanggård fra Danva foreslår nu at der skal måles i vandløb for at finde ud af om Danske landmænd henter ulovlige pesticider i udlandet og bruger disse stoffer på landbrugsjorden. (Artikel bragt i Maskinbladet.dk 5. april. Undersøgelse af brug af ulovlige pesticider.)

Først vil vi i Landboforeningen Gefion tage afstand fra en ulovlig import, hvis en sådan skulle foregå.

Men Claus Vanggård fra Danva, forsøger nu endnu engang at fremstå som det blide hvide lam, der står vagt om danskernes grundvand. Han skriver ikke, at Danva selv er en del af problemet.

Danva er en organisation af primært byernes store forsyningsselskaber, der sender store kontingentbeløb til Danva, som varetager disse selskabers interesser, som i høj grad også tæller afledning af kloakvand. Når regnmængderne er store, så er det urenset spildevand, der direkte tilføres ud i vandløbene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Spildevandet indeholder mange problematiske stoffer, dels det organiske stof der direkte forhindre en målopfyldelse i danske vandløb, men også pesticider der indgår i spildevand fra industri og medicinrester fra sygehuse og private husholdninger løber ud i vores natur via rense anlæggene som Danva repræsentere.

Røgslør over adfærd

Mikroplast og pesticidrester fra træbeskyttelse bliver også tilført spildevandet. Mange af forsynings selskabernes vandboringer ligger tæt på vores vandløb og med en meget stor oppumpet vandmængde i disse, vil der være en naturlig tragt effekt og hvad der transporters i vandløbet vil over tid også nå grundvandet i de små grænseværdier der findes.

Danvas forehavende er at lægge røgslør ud for deres adfærd og gøre landbruget til problemet, så de kan forsætte deres miljøskadelige virksomhed.

Danva er sammen med Danmarks Naturfredningsforening skyld i at mange danskere er bange for at drikke vand fra vandhanen. Det har de råbt om i medierne i mange år Det betyder så at der er mange forbrugere der køber drikkevand i en dårligere kvalitet, end det i hanen, med en miljøpåvirkning til følge i forhold til plastflasker og transport.

Claus Vangsgård fra Danva taler således med to tunger og organisationen skulle bruge kræfterne på at feje for egen dør. At Danmarks Naturfredningsforening ikke har set dette er mig en gåde.