GUDP-projektet LessN vil identificere sædskifter med særlig lav kvælstofudvaskning, dokumentere deres effekt og indeksere dem. Målet er, at de bliver godkendt som et alternativt virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering.

Der er brug for flere virkemidler i den målrettede kvælstofregulering, mener projektpartnerne bag GUDP-projektet LessN. Derfor vil deltagerne fra Seges og Københavns Universitet sammen undersøge kvælstoftabet i en række forskellige sædskifter og identificere dem, der vedvarende har et lavt tab og en høj kvælstofudnyttelse, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vores vision er, at lavemissionssædskifter kan blive anerkendt som et virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering. Det vil motivere landmænd for at bruge den viden, vi får gennem projektet, til at etablere sædskifter med lav emission på arealer, hvor risikoen for udvaskning er stor, siger projektleder Søren Kolind Hvid.

Ved et lavemissionssædskifte forstår projektet et sædskifte, som højst har et kvælstoftab på 30 kg N pr. hektar mod cirka 65 kg N i et gennemsnitligt sædskifte på landsplan. I lavemissionssædskifter vil kvælstoffet blive udnyttet bedre end i andre sædskifter, og projektet forventer derfor, at behovet for kvælstof-gødskning vil være cirka 10 kg N/hektar lavere end normalt.

N-reduktion frem til 2021

Baggrunden for projektet er, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 6.900 ton ved hjælp af målrettet regulering frem til 2021. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler, mens den anden halvdel skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand har pligt til at etablere på sin bedrift.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I udgangspunktet skal det være efterafgrøder, der opsamler det kvælstof, som er tilbage i jorden, når en afgrøde er høstet, men landmanden har lov til at vælge mellem seks godkendte alternativer.

N-udvaskning efter kløver

For at lavemissionssædskifterne kan komme med på listen over godkendte virkemiddel, vil projektet først identifisere dem og dernæst udvikle en metode til at indeksere dem efter risikoen for udvaskning.

Projektet vil afdække, hvordan tabet af kvælstof kan holdes lavt også der, hvor der er potentiale for stor udvaskning for eksempel efter kvælstofsamlende afgrøder som kløvergræs og bælgsæd. Der er især fokus på kvægbrug, som har risiko for en stor kvælstofudvaskning ved at dyrke majs eller korn til modenhed efter kløvergræs.

Hovedaktiviteterne projektet LessN ligger hos Aarhus Universitet, som undersøger, hvad man kan gøre for at forhindre den store udvaskning efter kløvergræs og desuden lave forsøg med hestebønner og efterafgrøder.

Seges, som har projektledelsen, står for målingerne af kvælstof i jorden, N-min målinger, og en række formidlingsaktiviteter, og Københavns Universitet skal lave modelberegninger, der gør det muligt at generalisere på grundlag af resultaterne fra projektets tre dyrkningssæsoner.

Læs mere om projektet på GUDP's hjemmside