I et læserbrev af Jørn Dohrmann sættes der fokus på det kommende valg og de mange muligheder, som vælgerne står overfor.

Inden længe bliver vi vælgere igen bedt om at gå hen for at sætte kryds ud for dem, vi mener, skal være med til at styre Danmark og Europa. Det er nemlig endnu engang blevet tid til valg.

Valgene til henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet er afgørende valg, og jeg håber derfor, at man som vælger vil kigge på, hvilke kandidater, der har erhvervserfaring og ikke kun en bachelor eller kandidatgrad som ballast.

Det er nemlig vigtigt, at vi får folk ind, der kender virkeligheden ude i erhvervslivet på arbejdspladserne. Vi skal have valgt nogle ind, der ikke bare lovgiver uden nogensinde at have erfaring fra en arbejdsplads.

Vi er nødt til som vælgere at være omhyggelige og undersøge kandidaternes baggrund meget nøje, for vi skal have teoretikerne ud og praktikerne ind. Vi må tage os tid til valget. Veje for og imod. I min tid som politiker er jeg stødt på grænseoverskridende uvidenhed blandt kolleger med høje uddannelser, men det er altså de personer, vi vælger til at styre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alligevel er det i dag næsten en sjældenhed, at man har erhvervserfaring - og det gælder alle partier. Selv de partier, der slår sig op på at være "for manden på gulvet" - er ledet af hel- eller halvfærdige akademikere. De lyder meget fornuftige og vidende, når de argumenterer - for den slags har de lært på universitetet. Men i praksis holder deres argumenter alt for sjældent.