Større ydelse i mælkeproduktionen er temaet på et kommende fyraftensmøde for mælkeproducenter i Rønde.

Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening inviterer til fyraftensmøde med aftensmad tirsdag den 5. november i landboforeningens lokaler i Rønde.

Første punkt på dagsordenen er hakkebøf med bløde løg. Derefter skulle der gerne være kræfter til at åbne aftenens tema, som hedder: Hvordan når vi 1.000 EKM mere i vores produktion?

Aftenen indledes af formand Mogens Hjort Jensen, hvorefter en repræsentant fra Kvægdyrlægerne Djursland samt kvægbrugskonsulent Mie Riis, LMO, vil fortælle om de væsentligste indsatsområder i forhold til at øge ydelsen i mælkeproduktionen.

Herefter er der indlæg ved planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen om dyrkningsteknik i majsdyrkning uden brug af fosfor og Mesurol bejdsning, samt om nye skadedyr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der sluttes af med indlæg ved driftsøkonomikonsulent Carsten Sørensen, som belyser, om det kan betale sig at gå efter en produktionsstigning på yderligere 1.000 EKM.