Fødevarestyrelsen er igang med landsdækkende aktion med kontrol af danske mejerier, der eksporterer til Kina.

Kontrolaktionen kommer efter at virksomheden Mille Food blev politianmeldt i en sag om manglende dokumentation og sporbarhed i produktion af modermælkserstatning til Kina.

- Vi kontrollerer ekstra ved alle de virksomheder, der har mejerieksport til Kina, med fokus på især sporbarheden på forskellige typer ingredienser. Det er kun naturligt i forlængelse af den her sag, siger Jakob Munkhøj Nielsen til FødevareWatch.

Thise Mejeri er blandt de virksomheder, der allerede har fået besøg af fødevarestyrelsen.

- Vi havde besøg her tirsdag formiddag, hvor man gik igennem vores sporbarhed, godkendelser og certifikater. Jeg er faktisk glad for det her besøg. Oven på sådan en sag kan jeg bruge kontrolrapporten som besked til vores partnere i Kina om, at vi har styr på det. Jeg er taknemmelig for, at Fødevarestyrelsen reagerer så hurtigt, siger Poul Pedersen, dirketør i Thise Mejeri til FødevareWatch.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Thise Mejeri fik en fejlfri rapport af Fødevarestyrelsen.