Kartoffelkonsulent opfodrer til, at man tænker helt anderledes ved håndtering af læggekartofler til melproduktion.

Denne håndtering er med til at øge sikkerheden i en besværlig sæson.

- Rasmus Trads, konsulent Krarup Kartoffelmelsfabrik

Rigtig mange kartoffelavler med mel-produktion som hovedområdet dyrker selv sine læggekartofler. I mange år har man brugt samme fremgangsmåde til håndtering af læggekartofler fra optagning til opbevaring og sortering til lægning, men måske skal man tænke helt anderledes end normalt.

Det mener Rasmus Trads, konsulent hos Krarup Kartoffelmelsfabrik.

- Vi ser alt for mange kartofler, som skades unødigt, og det problem bliver vi nød til at tage hånd om, fortæller Rasmus Trads og henviser til tre forsøg, som netop nu er i gang i det midtjyske.

- Tre af vores avlere har taget alternative metoder i brug under håndteringen af læggekartoflerne, og det ser allerede lovende ud.

Direkte i kasserne

Normal procedure ved håndtering af læggekartofler er, at optageren smider dem i en tørrevogn, her tørres kartoflerne i maksimalt 24 timer inden tørrevognen bakkes til en hopper, hvor kartoflerne sendes igennem et sorteringsanlæg, hvor de største kartofler sorteres fra, og resten lægges i kasser. Herefter køres kartoflerne på lager og opbevares, til de skal i jorden næste forår.

- Der er dog en masse trin, som kan skade kartoflerne under denne proces, og hver gang der laves en lille rids eller anden sorteringsskade, så er der risiko for sår, som kan angribes med sygdomme som fussarium eller phoma, fortæller Rasmus Trads, og hentyder til skader ved optagning, skader ved læsning fra optager til vogn, skader ved læsning fra vogn til hopper, skader på sorteringsanlægget samt skader ved kassefylderen.

- Vi ser store problemer med fussarium og phoma, så der skal tænkes anderledes ved håndtering af læggekartofler, slår konsulenten fat og påpeger, at der er to områder, som ikke kan undværes i denne proces:

- Vi kan hverken undvære optageren eller kassefyldning, men der er tre led mellem, som sagens kunne undgås, og hvad vil der mon ske, hvis man tager kartoflerne direkte fra optageren til kassen? Vi vil øjeblikkeligt reducere risikoen for skader i kartoflerne, slår den midtjyske konsulent fast.

Forskellige størrelser

Ved at fylde alle kartofler direkte i kartoffelkasserne, står man pludselig med en masse forskellige størrelses kartofler, som ikke er sorteret fra, og kan de overhovedet lægges?

- Jo ældre og jo ringere kartoffellægger man råder over, jo flere begrænsninger er der, men faktisk kan selv en kop-lægger håndtere relativt store kartofler imellem de mindre kartofler. Der vil naturligvis være få store knolde som skal sorteres fra, fortæller Rasmus Trads og henviser til, at sorteringen først skal ske om foråret.

- Her er kartoflerne mere faste i skindet og kan derfor tåle mange flere stød.

Han påpeger også muligheden for lægning med en båndlægger, som tager alle kartofler uanset størrelse.

20 procent udbytte

- Vi har set, at håndteringen af læggekartoflerne på denne måde ser ganske lovende ud, og fremgangsmåden er, at vognen med kartoffelkasserne parkeres i et maskinhus med godt gennemtræk i tre til fire døgn lige efter optagning.

Rasmus Trads påpeger, at der kan være tale om udbyttenedgang på 100 tønder pr. hektar, eller hvad der svarer til 20 procent, hvis der går fussarium i kartoflerne.

- Denne håndtering er med til at øge sikkerheden i en besværlig sæson, som dog har rigtig meget at sige. Foråret har en rigtig stor betydning, og er foråret ligesom 2015, hvor det er vådt og koldt, har det her stor betydning, hvorimod foråret i 2016 havde varmt og tørt vejr, og dermed klarer alle kartofler sig fremragende.

Rasmus Trads fremhæver også forskellen på kartofler til mel-produktion kontra andre produktionsgrene:

- Ved mel-avl er vi knap så følsomme for, at der er præcis den samme afstand mellem knoldene - vi fokusere kun på ton i mel-produktionen, og derfor kan man sagtens ligge forskellige størrelse kartofler, som ikke har fået den fine sortering.