Skovene oplever flere besøgende end normalt for årstiden. Især områder tæt på byerne er velbesøgte af folk der søger frisk luft i en tid hvor danskerne er sendt hjem fra arbejdspladsen.

Flere end normalt for årstiden besøger i øjeblikket de offentlige og private skove og de er velkomne. Skoven og naturen kan nemlig noget helt særligt, når vi har brug for at koble af og der er plads til at holde afstand, skriver Dansk Skovforening.

Desværre har medaljen en bagside. Da landet lukkede ned, lukkede også de fleste kommunale genbrugspladser. Derfor har flere skove oplevet øgede aflæsninger af særligt haveaffald og oprydning fra skure og lofter.

Genbrugspladserne åbnede dog de fleste steder igen i denne uge, så forhåbentligt har det kun været en kortvarig problem med affaldsaflæsninger i naturen, skriver skovforeningen.