Ulf Nielsen vurderer, at værdien af hans paragraf 3-jord er cirka halveret, og han anfører i dette debatindlæg, at lovindgrebet er et tyveri.

Naturpleje med afgræsning af småheste og kreaturer har været vores levevej i mange år. Derfor omlagde vi allerede i 1985 næsten al vor jord, der for det meste er sandjord, til vedvarende græs. Det blev afgræsset med kødkvæg, og brugt til vinterfoder.

Flere år senere opdagede vi, at vores jord er omlagt til at hedde kultureng og dermed være § 3-jord. Det var sket uden vores viden. Myndighederne havde åbenbart ret til at ændre vores brugsret af egen jord uden at meddele os det, når det havde ligget ud i græs i en årrække. De havde tilsyneladende også ret til at idømme os store økonomiske sanktioner hvis vi ikke havde opdaget deres tyveri af vores dyrkningsret, hvis vi dengang ikke pløjede vores egen jord regelmæssigt. Det gjorde vi så.

Rimelig græsning

Gennem årene har vi kørt en masse dybstrøelses gødning, samt en smule kvælstof ud på vores vedvarende græsmarker. Det har betydet en rimelig græsning på vores sandede arealer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

NU er den mulighed væk - et snævert flertal i Folketinget har ændret grundlaget for vores landbrugsdrift, idet de ophævede retten til at dyrke og gøde § 3-jord.

Jordens handelsværdi blev ved dette dyrkningsforbud cirka halveret. Uden kompensation. Vores belønning, for at tage sandet marginaljord ud af omdrift for udelukkende at pleje og omlægge vedvarende græs allerede i 1985, er, at samfundet har gjort vores jord værdiløs. På trods af, at vi var 35 år foran med at bruge jorden til afgræsning, som samfundet påbyder os vi skal.

Hvorfor gør de så afgræsning umulig ved at vedtage en ny lov, der betyder, at vi ikke kan pleje det græs kreaturerne skal leve af?
Kan et sådant tyveri virkelig accepteres i et retssamfund.