En dynamisk måling under malkningen kan afsløre, hvis ikke malkeanlægget er indstillet korrekt, eller man ikke har helt styr på rutinerne under malkningen

Hvis man vil have vished for, at malkeanlægget er korrekt indstillet og tilpasset ens køer, eller om der bruges de korrekte rutiner ved malkning, kan man få lavet en dynamisk måling under malkning. Det skriver Snorri Sigurdsson, kvalitetsrådgiver, Videncentret for Landbrug i den nyeste udgave f Bovilogisk.

Med specielt måleudstyr måler kvalitetsrådgiverne diverse parametre ved selve malkningen samt overvåger malkerutinerne. Det gør det efterfølgende muligt at belyse samspillet mellem ko, malkeanlæg og malkerne.

Rutiner sammenlignes med målinger

Der bliver målt forskellige steder i anlægget for at kunne bedømme vakuumniveau og vakuumstabilitet under malkning. Derudover måles pulsatorfunktionen. Men det mest specielle er nok måling på kravevakuum og pattespidsvakuum i selve pattekoppen. Ved denne måling overvåges ligeledes arbejdsrutiner ved malkningen, som sammenlignes med de dynamiske målinger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Efterfølgende kan der foretages ændringer på anlægget og/eller arbejdsrutiner ved malkning for at opnå optimal drift af malkeanlægget samt gode rutiner ved malkning.

Målingen kan både fortages ved malkning med konventionelt malkeanlæg og AMS. Når der er tale om en malkestald måles på et malkesæt i hver sin side, og så bliver der målt på en ko i hver sin side, hver gang stalden fyldes op. Køerne bliver med andre ord tilfældigt valgt for at kunne få målinger på "gennemsnitskoen".

En eller flere små computerloggere bliver tilkoblet malkesættet, og computeren logger diverse parametre under malkningen. Derefter bliver de indsamlede data, sammen med manuelle observationer, evalueret på en standardcomputer. Resultaterne af målingerne kan dernæst omsættes til en bedre og mere skånsom malkning, som giver sundere køer, mere tilfredse malkere i konventionelle stalde og en bedre indtjening.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere om den dynamiske måling i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer i dag fredag den 20. september.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.