Amerikansk forsker taler varmt for, at koagulase-negative mastitisbakterier (CNS) ikke kræver antibiotikabehandling. Dette og andre nye opdagelser om mastitis var emnet, da 400 forskere og praktikere mødtes i Washington

I næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. marts, skriver Jens Yde Blom, dyrlæge, fra Biosens i Agro Business Park, at vi indtil for få år siden gik og bildte os selv ind, at når der var klatter i mælken, skulle koen behandles for mastitis. I mellemtiden er vi blevet klogere, konstaterer han.

Ifølge Jens Yde Blom behandler de fleste ikke længere ikke kroniske mastitistilfælde, med mindre koen er syg.

- Vi stopper også behandlingen, hvis dyrkningsprøven viser, at der er tale om en colibakterie. Det har sparet rigtig meget tilbageholdt mælk, understreger Jens Yde Blom og fortsætter:

- Nu er forskerne gået i kødet på de enkelte bakterier - især koagulase-negative stafylokokker (CNS). Skal man behandle eller ikke behandle? CNS er et såkaldt ”minor pathogen”, der ikke er så aggressivt som for eksempel Staphylococcus aureus, der er aggressiv og svær at behandle. Men spørgsmålet er lidt kompliceret, fordi der kan være forskel på aggressiviteten mellem forskellige stammer af CNS. Lige nu kan man ikke ved en dyrkningsundersøgelse skelne mellem de forskellige stammer, og derfor er spøgsmålet om behandling/ikke behandling lidt vanskelig. Hvad gør man så i den situation?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

CNS giver ikke ydelsesnedgang

Professor Ynte Schukken fra Cornell University har ved flere lejligheder hævdet, at man ikke behøver at behandle mastitistilfælde, hvor CNS er indblandet. Han er chef for ydelseskontrollen i New York State og har undersøgt ydelsen hos køer, hvor der er foretaget en dyrkning i forbindelse med mistanke om mastitis.

Resultaterne fra undersøgelsen er interessante, og det viser sig, at laktationskurven for køer med CNS-infektion er nøjagtig den samme som hos køer, der ikke er inficerede. Den største ydelsesnedgang ses hos køer med B-streptokokker (Streptococcus Agalactiae) efterfulgt af stafylokokker. Det betyder altså ikke noget for koen, at den er inficeret med CNS.

Derfor er Ynte Schukkens holdning, at der ikke er grund til at foretage en behandling, med mindre koen er syg. Der er i øvrigt forskning, som viser, at CNS kan beskytte kirtlen mod andre mere aggressive bakterier, så CNS kan faktisk betragtes som en forsikring for kirtlen.

Der kan dog være situationer, hvor en behandling kan komme på tale. Ynte Schukkens råd er derfor også, at hvis yversundheden i besætningen er i orden, men der er mange CNS-inficerede køer, og tankcelletallet pludselig stiger, så skal man overveje at behandle CNS-infektioner.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. marts. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.