Der er ingen tvivl om, at landbruget hidtil har været igennem en stor forandring. Mælkeproduktionen er ingen undtagelse ' både vilkår og management er således forandret væsentligt.

- Inden for de seneste 25 år er der eksempelvis sket en stor ændring i racerne. Holstein-køer er blevet introduceret for at give en højere ydelse, fortæller David Beever, professor, Storbritannien og tilføjer:

- Hvad er der egentlig sket i den årrække?

Det spørgsmål stillede David Beever under et topmøde omkring fodereffektivitet og bæredygtighed inden for mælkeproduktion, som blev afholdt af Enterprise Ireland og Keenan sidst i januar.

Køerne er ikke frugtbare

David Beever svarer selv på spørgsmålet om, hvad der er sket med mælkeproduktionen de seneste 25 år. Han nævner, at det især er gået ned ad bakke med reproduktionen, idet køerne ikke længere er så frugtbare. Det tager længere tid for dem at blive med kalv igen, og det er ifølge David Beever ikke kun en omkostning for landmanden, men også en indirekte omkostning, idet koen ikke kan holde en høj ydelse igennem hele den forlængede laktation.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er ofte måden, køerne bliver passet og især fodringen på, der er skyld i disse problemer, fastslår David Beever og fortsætter:

- Og hvis hun ikke bliver med kalv, er der en enkeltbillet ud af besætningen. I stedet for at holde i tre laktationer kunne hun måske have holdt meget længere.

David Beever henviser til en undersøgelse på Liverpool Universitet, hvor der er anvendt europæiske data, som viser, at der fra 1960 til 2010 er sket en stor stigning i ydelse hos køerne, men drægtigheden ved 1. inseminering er også faldet tilsvarende.

Halte køer fylder for meget

David Beever peger på, at der er mange halte køer i besætningerne. Og de årlige tilfælde kan være alt mellem 20 og 70 pr. 100 køer.

- Halthed koster penge, fastslår David Beever og uddyber:

- Dyrlægen skal tilkaldes, og der ses en reduceret ydelse. Køerne ser tilmed ringe ud, hvilket giver et velfærdsproblem. Der er en reduceret frugtbarhed, og igen er det en årsag til at blive sat ud, før de har realiseret deres potentiale.

- Der går to år, før en ko giver mælk overhovedet, og så er det ikke engang sikkert, at hun holder i yderligere to år, bemærker han yderligere.

Ifølge David Beever er det ikke køernes skyld. De har potentialet, men vi forstår ikke at udnytte det.

- Vi ved, at der er en høj forekomst af produktionssygdomme i mange besætninger. Og mange er forbundet med kælvning, siger David Beever.

For at komme dette til livs mener han, at koen skal behandles godt i goldperioden, ved kælvning og i løbet af hendes næste laktation, og så vil hun kvittere med en høj ydelse og god frugtbarhed.

- Sker dette ikke, vil der mistes penge ved flere udgifter til dyrlægen og tabt mælk, påpeger David Beever.

Læs mere om mødet i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. februar. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.