Kvægfagdyrlæge Anette Pedersen har gode erfaringer med klovregistreringerne. De fortæller imidlertid ikke alt, og man er derfor også nødt til at inddrage både køer, landmand og klovbeskærer

Anette Pedersen er kvægfagdyrlæge hos Bindslev Dyrehospital i Vendsyssel og har siden sommeren 2009 arbejdet med klovregistreringer i mange nordjyske besætninger. Programmet DLBR Klovregistreringsprogrammet lå i sin første version på dette tidspunkt. Der var endnu ingen klovbeskærere, der havde noget værktøj til klovregistrering.

- Jeg talte med Pia Nielsen fra Dansk Kvæg og fik mulighed for at bruge klovregistreringen, fortæller Anette Pedersen.

Derefter tog hun ud i en besætning med 400 køer og fik en snak med klovbeskæreren. Der blev efterfølgende beskåret næsten 300 af de 400 køer, og ved hver enkelt ko skrev klovbeskærerne ko-nummeret, og hvad han fandt, op i et skema. Efterfølgende tastede Anette Pedersen data ind i klovregistreringsprogrammet.

- Til at begynde med talte jeg bare op i procent, hvor mange der var af de enkelte lidelser, siger Anette Pedersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun peger på, at klovregistreringerne er et rigtigt godt værktøj til de landmænd, som føler, at de har gjort rigtig meget og brugt mange penge på at komme klovproblemerne til livs, uden at det har haft nogen egentlig effekt.

- Klovregistreringerne er med til at give dem motivation til at komme videre, understreger hun.

Problemet bliver afdækket

Anette Pedersen bruger i princippet klovregistreringer til tre ting:

1. Afdække problemet – man kan jo gøre tusinde ting, men kan man bare finde de tre ting, der virker bedst, så kan man overskue at komme i gang. Er det for eksempel en klovvasker, der skal købes, eller vil det slet ikke hjælpe, for eksempel hvis det er en såleknusning, der er problemet.

2. Opfølgning – ved de næste klovbeskæringer kan man se, om tiltagene har virket.

3. Styring – der kan laves lister over, hvilke køer, der skal beskæres.

- Det er de tre væsentligste årsager til, at jeg synes, at registreringerne er en god ting, og det er de tre ting, jeg bruger dem til. Og så er der hele avlsaspektet, som er lidt mere langsigtet. Der sidder nogle, som skal prøve at se, hvad det kan anvendes til, men det ligger fem til ti år frem i tiden, før vi kan se en mærkbar effekt af det. Og indtil da kan vi bruge det til at se på her og nu ude i besætningen, siger Anette Pedersen.

Registreringerne bestemmer fokus

Anette Pedersen ser på registreringerne for den enkelte besætning, inden hun tager ud i besætningen for at danne sig et indtryk af, om det er i den smitsomme afdeling, fokus skal ligge, eller det mere er de hornrelaterede lidelser, der er problemet. Her er det faktorer som fodring eller belastning, der kan være årsagen.

- Registreringerne er baggrunden for, hvor jeg vælger at lægge fokus i gennemgangen, siger Anette Pedersen.

Men hun påpeger vigtigheden af at have øjne og ører med sig ude i besætningen.

- Et er at gå mellem køerne og se, hvordan de reagerer, eller at snakke med landmanden eller endnu bedre: at have mulighed for at se, hvad der sker i besætningen på tidspunkter, hvor der egentlig burde være ro, og køerne skulle ligge ned alle sammen. Er der for mange, der står op, er det måske sengebåsene, der ikke passer, siger Anette Pedersen.

Hun indrømmer, at fodringen ikke er hendes stærke side, men hun kan dog godt se på en foderplan og danne sig et indtryk af, om det måske er fodringskonsulenten, der skal med ind over. Eller om det for eksempel bare drejer sig om at få ændret på, hvor længe køerne står på opsamlingspladsen, som ifølge Anette Pedersen virkelig er noget, der kan give problemer.

- Især nykælverne skal ikke tvinges til at stå længere end absolut nødvendigt, pointerer hun.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. februar. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.