Hos Energreens stand på Agritechnica, står der flere spændende maskiner udstillet, og nu er der faktisk kommet en forbindelse mellem maskinerne og Danmark.

Agritechnica: Den italienske producent af specialmaskiner til vedligeholdelse af ufremkommeligt terræn, enten i form af førerløse robotter eller selvkørende armklippere, Energreen, har kig på Danmark.

Det sker via et "hosted salgskontor" i Odense, der fungerer som et bindeled mellem Energreen og potentielle købere i Danmark. En af folkene bag det nye setup er Jens Chr. Hundahl.

- Vores team er hverken ansat som agenter eller sælgere hos Energreen. De varetager bare Energreens interesser på markedet, fortæller Jens Christian Hundahl, da vi møder ham på Energreen standen på Agritechnica 2019.

- Med sådanne specialmaskiner som disse, fungere det langt bedre, at en specialist fra Energreen sælger maskinen til den eventuelle danske kunde, og dermed afklarer eventuelle spørgsmål og lignende direkte. Det giver de bedste forudsætninger for kunden og fabrikken, og jeg tror det er vejen til et langt mere succesfuld salg, fortæller han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Den første maskine kører faktisk allerede i Danmark, og jeg tror der er et grundlag for, at der kan komme flere til, fortæller han.

Maskinerne er ret specialiserede med mulighed for arme til klippere, fræsere eller lignende, og med rækkevidde op til 17 meter. Kabinerne er desuden drejbare, så chaufføren har fuldt udsyn om der arbejdes i den ene eller anden kørselsretning, eller om det sker i højden eller i dybden.