En ko død - minkskind reddet ud fra pelseriet - efterslukning vil stå på i en del timer nu ved brand nær Fjellerad.

En voldsom brand fredag morgen betyder, at tre længer på en gård nær Fjellerad, hvor der også er minkfarm, ikke står til at redde.

Det fortæller indsatsleder Nils Eltzholtz, efter at brandfolk fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg i flere timer har kæmpet med at få slukket den voldsomme brand på gården på Vaarstvej lidt øst for Fjellerad i Nordjyske

- DA vi kommer herud har vi tre længer, der alle er overtændte, og der er ild i yderligere en mindre længe, forklarer indsatslederen til Nordjyske.

- Det er lykkedes os at redde minkpelseriet, der ligger i tilknytning til de brændende længer. Og en kostald er også sluppet fra ilden. Men de tre sammenbyggede længer på gården kan ikke reddes. Længerne har været beklædt med metaltagplader. De har nærmest lagt et låg på branden, og det har gjort slukningen særdeles besværlig, oplyser Nils Eltzholtz til Nordjyske.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- To personer er blevet kørt på Aalborg Universitetshospital til et tjek for røgforgiftning. De har fået en del røg i deres forsøg på at slukke ilden, men de skulle ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.