En teleskoplæsser er ikke bare en teleskoplæsser i dag, de skal være alsidige og skal både bruges til at trække halmvognen, læsse foder og muge ud i staldene, og det skal gerne ske hurtig, nemt og lydløst. Helt lydløs er den nye teleskoplæsser-serie ikke, men det var tæt på, og ordene hurtig og nem passer godt på hovedpersonen i denne udgave af PowerGear.
Testmaskinen er udstyret med fuldautomatisk powershift, som er med til at øge hastigheden på de forskellige arbejdsopgaver, ved at maskinen altid finder det fortrukne gear til hver arbejdsopgave. Der er stor forskel på, om der læsses foder i en fodersilo, hvor pladsen kan være lidt trang og hastigheden holdes i den lave ende, eller om der hentes halm på naboejendommen.