Claas kalder selv den nye Lexion-serie for generation to, da der er tale om de største ændringer i 25 år på den ikoniske serie - men der er som altid plads til forbedringer.

Selvom der står Lexion 660 på siden af denne PowerGear-testmaskine, er det en helt anden mejetærsker, som gemmer sig under sidepladerne.

Claas fortæller faktisk, at der er brugt en million test- og udviklingstimer over de seneste 10 år på at udvikle det, som de selv kalder for den anden Lexion-generation. Claas fortæller, at der er så mange nyheder og opdateringer på den nye maskine, at det svarer til fødslen af Lexion-mejetærskeren, da model 480'eren blev præsenteret i 1995.

De største nyheder er sket under de grønne og hvide sideplader, men der er også opdateret en smule i kabinen, selvom man godt kunne ønske, at der var sket endnu mere.

rich-media-1
Under testen gjorde den seks rysters maskine med 408 hestekræfter det ret godt med 30 til 35 ton i timen i 10-12 ton hvede med snitteren slået til.

Claas har ændret navngivningen på hele serien, som nu går fra 5000-serien med fem rystere, til 6000-serien med seks rystere, mens 7000- og 8000-serierne er hybrid-maskiner med henholdsvis smal og bred cylinderbredde.

Modellen, vi er afsted med, er den tredjestørste seks-rysters-maskine med navnet 6700, og under høsten af hvede klarede maskinen med et 31 fod skærebord 30 til 35 ton høstet materiale i timen. Hveden gav mellem 10 og 12 ton pr. hektar, og begrænsningen blev sat af spild på rysterne.

Fire cylindre på stribe

Rysterne i den nye Lexion-serie er blevet 80 centimeter kortere. Det skyldes, at der er kommet en cylinder mere end i rækken af det velkendte Claas APS-system. Lige siden Lexion blev præsenteret, har man kørt med en accelerator og derefter en tærskecylindre, hvor der oven på rysterne har siddet en halmvinde. Nu udvides cylinderrækken med en aktiv kerneudstiller på 600 millimeter og med tilhørende bro under. Cylinderen placeres bag tærskecylinderen, og halmvinden har derefter fået plads foran rysterne og skal dermed lede materialet op på rysterne.

rich-media-2
Drivlinjerne er ændret på den nye Lexion-serie. Der er lånt ideer fra Jaguar-serien og tilkoblingen ser nu med en kobling, frem for en remstramning. Smøringen er forholdsvis hurtigt overstået: Der er 14 stk 50 timers smørenipler, som er samlet i fem blokke. Resten ligger på 100 og 250 timers interval.

Tærskecylinderen er desuden øget fra 600 millimeter til 770 millimeter i diameter, og med et afgrødeflow, som nu går under alle cylindre, mener Claas, at der er tale om en kapacitetsforøgelse på rystemaskinerne på 20 procent.

rich-media-3
Der er nu fire cylindre på stribe i den nye Lexion-generation: Accelerator, tærskecylinder, kerneudstiller, og fødevalse inden rysterne. Foto: Claas

I en PowerGear-test er det svært at påvise, men den 408 hestekræfters seksrystersmaskine gjorde et godt stykke arbejde i den tætstående hvede, så jeg tror, der er noget om snakken.

Sammen med placeringen af en ny cylinder, har Claas optimeret på indstillingerne, og nu kører alle broer med samme afstand til cylinderne. Det vil sige, at hvis jeg ændrer afstanden på broen under tærskecylinderen, følger broen under kerneudskilleren med.

Hvis man kommer i afgrøder, som kræver en mildere håndtering under tærskning, som eksempelvis raps eller majs, har man mulighed for manuelt at øge broafstanden under kerneudskilleren. Det sker med en 18'er-nøgle fra højre side af mejetærskeren, og selvom det bestemt ikke er ofte, man har behov for det, så kan jeg godt lide, at det rent faktisk er muligt.

Tanker fra finsnittere

Det vil være for omfattende at nævne alle nyheder på den nye Lexion-serie i denne test, men én af de væsentligste er det nye drivlinje-system, som er lånt fra de erfaringer, Claas har gjort sig i Jaguar-serien. Den karakteristiske tilkoblingslyd på en Lexion-mejetærsker af en rem der bliver strammet til, er forsvundet. Nu sker tilkoblingen af tærskeværket som på Jaguar-serien med en kobling.

På Jaguar-serien har man i en årrække kørt med det intelligente motorstyringsprogram, som Claas kalder for Dyamic Power. Her vil finsnitteren selv finde de antal motoromdrejninger, som er nødvendigt for opgaven, og dermed kører motoren ikke konstant med fulde motoromdrejninger.

rich-media-4
Motorrummet så forbavsende rent ud under testen. I den testede maskine leveres de 408 hestekræfter fra en 10,4 liters Mercedes Benz-motor.

Det samme gør sig nu gældende for Lexion-serien, og under testen kørte maskinen maksimalt 1.850 motoromdrejninger. Det må uden tvivl betyde meget for brændstoføkonomien, for det er jo langt fra alle timer i døgnet, det er nødvendigt med fuld effekt fra motoren.

Mangler i kabinen

Det lave omdrejningstal betyder også en meget behagelig førerkomfort i kabinen. Under testen blev der målt et lydniveau på blot 69 til 70 dB(A), hvilket svare til lydniveauet i en traktor på landevejen med reduceret motoromdrejning. Det glæder jeg mig meget over som chauffør på mejetærskeren, men jeg savner alligevel en smule for at give mejetærskeren topkarakter på komfortniveauet:

Selvom Claas har opdateret kabinens højre armlæn og terminal, har de helt glemt at kigge på kabinens omkringliggende mangler.

rich-media-5
Kabinen ligner sig selv - og det var ønskeligt med lidt mere aflægningsplads.

For der mangler nemlig aflægningsplads i kabinen. Der er faktisk kun passagersædet, hvor du kan lægge din telefon, dine papir eller sætte din madpakke, mens der skal køres og spises på én gang. Når din vandflaske så løber tør for vand, og du vil have fat i den næste flaske, så skal du til at flytte din mad - for tilgangen til det store kølerum foregår ved at vippe passagersædet frem. Det kunne Claas virkelig godt gøre langt bedre.

Jeg har før været efter Claas for ikke at have tilstrækkelig afstand fra førersædet til skærebordet, og det er desværre ikke blevet bedre.

Mange Lexion-chauffører kan sikkert nikke genkende til, at det ikke er ofte man benytter ryglænet i det ellers fantatiske gode førersæde. Skærebordet sidder simpelthen for tæt på chaufføren. Problemet kan løses ved at rykke sædet langt frem, men så kan man hurtigt komme i nærkontakt med rattet. Det kan også skyldes, at jeg ikke er særlig høj, men jeg har ofte set, at en Lexion-chauffør sidder foroverbøjet, når der høstes. Det blev ikke i denne omgang, at afstanden til skærebordet blev en smule længere.

rich-media-6
De originale Claas-skærebordsvogne med bremser bliver standard til alle Claas-mejetærskere fra sæson 2020.

Nem terminal

Når risen er delt ud, så skal Claas også have en god potion ros for det, de virkelig kan finde ud af: Betjeningen af maskinen fra førersædet. Det nydesignede højre armlæn fungere til fulde. Claas har bibeholdt C-motion kørehåndtaget, som nu er standard i alle modeller, og hvis du ikke allerede har prøvet markeds måske bedste kørehåndtag, så vil du lynhurtigt forelske dig i det. Hånden ligger og hviler faktisk behageligt oven på håndtaget, hvor alle funktioner er placeret til de enkelte fingrespidser, og det fungerer virkelig godt.

rich-media-7
Cmotion kørehåndtaget sidder fortsat i mejetærskeren ? gudskelov. Det er - måske ? markedets bedste kørehåndtag.

Hotkey-knappen fra Claas har fået flere funktioner, og når den aktiveres, kan jeg fra Cebis-termianlen vælge, hvilken funktion jeg ønsker at benytte fra rulleknappen bag på kørehåndtaget. Det fungere også til UG.

På højre side af armlænet er der nu også kommet en række genvejsknapper til indstilling af cylinderomdrejninger, broafstand, soldåbning og blæsehastighed. Det er faktisk super fint, at man ikke længere absolut skal ind i Cebis-terminalen for at ændre en indstilling, men at de i stedet kan foretages med trykknapper direkte på armlænet.

Selve Cebis-terminalen er desuden vokset i størrelse og er næsten dobbelt så stor som den tidligere. Den er nu blevet touch-følsom, men man har forsat de traditionelle tryk- og drejeknapper til at navigere rundt i terminalen.

Den nye størrelse på terminalen betyder også, at den tager en stor del af udsynet til skærebordet. Heldigvis har Claas lavet det sådan, at man har mulighed for at svinge terminalen til siden, og faktisk vinkle terminalen, så man får et godt indblik i den, uanset hvor den er placeret i forhold til chaufføren.

rich-media-8
Claas har opdateret højre armlæn samt Cebis-terminal. Dog køres der stadig med to terminal-strategi, og der mangler stadig aflægningsplads i kabinen.

Til trods for, at man har fået en helt ny Cebis-terminal i kabinen, har Claas stadig ikke fået integreret autostyringen. Man fortsætter med en to-terminals strategi, og på en mejetærsker er det en dårlig ide, da det sidste, man har brug for, er en autostyrings-terminal, som igen tager udsyn ned til skærebordet.

rich-media-9
GPS-antennen er flyttet fra kabinens tag til korntankens side.

Nyheder foran maskinen

Men måske skal man i virkeligheden spare GPS-styringen væk på sin nye Claas Lexion-mejetærsker. Mange køber nemlig deres mejetærsker med en autostyring de ikke får brugt på andre enheder, og med den nye laserpilot på Lexion-serien, slår man måske to fluer med ét smæk her.

Da Claas første gang kom med laserpilot-styringen, var det et tårn på mejetærskerens skærebord med et kamera øverst, som man indstillede kamera-højden på alt efter afgrøden. På den nye Lexion-serie er tårnene fra skærebordet fjernet, og i stedet sidder piloten med kameraet ude på taget i midten af maskinen. Det betyder, at den kan kigge til begge sider af skærebordet og nu er ligeglad med, hvilken afgrøde der høstes.

Laserpiloten er cirka 20.000 kroner billigere end GPS, og så spare man også en terminal i kabinen. Det er ren win-win, og for at sætte trumf på, fortæller Claas, at laserpiloten på sigt også vil kunne se andre ting, fra toppen af mejetærskeren. Så måske fremtidssikrer man også sin maskine ved at investere i laserpilot.

På mejetærskerens slug har man mulighed for at monterer en blæser, som fjerner avner og støv fra mejetærskerens slug. Blæseren drives af en rem fra skærebordstilkoblingen og suger støvet op fra sluget og fører det ned på siden af maskinen. Dermed skulle man undgå den til tider voldsomme støvsky, som kan forekomme foran mejetærskerens kabine.

rich-media-10
Med støvsugeren på sluget skulle den til tider ret voldsomme støvsky foran kabinen i tørre afgrøder gerne være fortid.

Når vi nu er foran mejetærskeren, har Claas ændret en smule på stenfælden under sluget. Nu tømmer den sig selv, så man ikke skal kravle ind og blive ualmindelig beskidt, når den skal tømmes. Men åbningen af stenfælden foregår stadig i knæhøjden mellem hjul og slug, og det kunne gøres langt mere komfortabelt. Man undgår nemlig ikke at blive helt beskidt. Når stenfælden er tømt, er der rigtig god adgang ind til tilløbsplanet, som meget let kan afmonteres for rengøring eller lignende. Det vil man uden tvivl glædes over, hvis man kommer i fugtige afgrøder.

Adgang oven på maskinen er, som vi kender det på den øvrige Lexion-serie. Der er nu kommet DynamicCoolin til hele serie, hvilket betyder, at kølepakken ligger vandret og trækker frisk luft ned ovenfra, og puster det ud på siden af maskinen.

rich-media-11
Adgang til tanken hen over motoren er blevet markant bedre på den nye serie.

Jeg er faktisk imponeret over, hvor ren maskinens motorrum var under testen. Det var ikke rengjort, inden jeg gik i gang, og jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke synes det var nødvendigt at blæse det af efter endt arbejdsdag. Det meget skrå gulv under motoren bevirker uden tvivl, at skidt og andet selv sørger for at komme væk fra motorrummet.

Fra motoren er der nu blevet en endnu lettere adgang til korntanken, som på den testede maskine rummer 11.000 liter. Med en aflæsningskapacitet på 130 liter i sekundet går det også stærkt med at få kornet fra maskinen og til kornvognen.

rich-media-12
På afstand, og med de gamle klistermærker, så kan det umiddelbart være svært at se, at der er tale om den helt nye Lexion-generation.

Plusser

Let at indstille

Godt overblik over høstarbejdet

Opdateret terminal

Høj dækmontering

Høster med reduceret motoromdrejning

Komfortabel kørehåndtag

Ny laserpilot kan afløse GPS

Minusser

Manglende aflægninsplads i kabinen

Stenfælde mangler sidste finish

To-terminal i kabinen giver for mange skærme

Man sidder for tæt på skærebordet

Tekniske Specifikationer

Motorproducent: Mercedes BEnz

Slagvolumen, l: 10,7

Effekt kW/hk: 300/408

Transmission: Hydrostastisk

Tankindhold, dieselolie, l: 800

Antal rystere: 6

Rysterlængde,m: 3,8

Tærskecylinder, diameter, mm: 755

Kerneudskiller, diameter, mm: 600

Soldareal, m2: 5,8

Korntank, l: 11.000

Tømmehastighed, l/sek 130

Skærebordstype: Variabel

Skærebord, m: 9,3

Egenvægt, kg: 15.400

Listepris

Pris på afprøvet mejetærsker, inkl. udstyr: 4.044.975 kr.

Basispris på mejetærsker: 2.800.500 kr.

Uddrag af ekstraudstyr på afprøvet mejetærsker:

Skærebordsvogn: 102.675 kr.

Skærebord, Vario 930: 475.575 kr.

Monteret ekstraudstyr : 665.325 kr.

Lydniveau

Tomgang: 58 dB(A) 1.050 omdr.

Under høstarbejdet: 69,5 dB(A) 1.850 omdr.

rich-media-13
6000-serien strækker sig fra Lexion 6600 med 354 hestekræfter til Lexion 6900 med 507 hestekræfter.

Importørkommentar

Vi er som importør stolte af at introducere de nye ryster-maskiner fra Claas. Der er ingen tvivl om, at vi her virkelig har en unik maskine i ryster-segmentet.

Maskinen er en del af det største udviklingsprojekt nogensinde fra Claas, og derfor er det også positivt, at testpiloten kan nikke genkendende til mange af de nye features og kapaciteten på det nye tærskeprincip i APS SynFlow Ryster-maskinerne.

Kabinen er blevet større på de nye modeller, men det vil primært blive bemærket af de chauffører, som tidligere har manglet benplads, da selve bagvæggen i kabinen er rykket otte centimeter længere bagud. Støjniveauet i maskinen taler for sig selv, men det har test piloten heldigvis også bemærket. Der findes ud over køleskabet et kølerum til netop vand ved siden af radioen i loftet af kabinen med plads til enten to halvliters flasker eller en 1,5 liters vandflaske til brug, når passagersædet bruges som aflægningsplads.

Med Lexion-mejetærskerne har vi en begrænsning på længden af indføringen, da maskinens total længde ikke må være længere, og man ikke ønsker at gå på kompromis med udskillelsesarealet på maskinen.

Stenfælden er blevet selvtømmenende, og vi kan kan give test-piloten ret i, at udløsningen kunne sidde mere fordelagtigt, især når der er monteret 38 tommer hjul. Claas har bevidst valgt at køre med to-terminalsstrategi på GPS-siden, men ved valg af den mindre S7-terminal og rigtig placering tager det ikke udsyn til skærebordet.