New Holland er på banen med trinløs transmission i de firecylindrede T6-modeller. Udstyrsniveauet er næsten det samme som på T7, så man får en meget veludstyret traktor med T6 AutoCommand.

PowerGear er denne gang af sted i New Holland T6. Ikke en hvilken som helst T6, for den blå motorhjelm bærer logo?et AutoCommand. Det dækker over New Hollands svar på trinløs gearkasse - og det er helt nyt, at man kan få dette på New Hollands T6-serie.

T6 AutoCommand blev præsenteret i foråret 2013 og lander hos de første danske kunder i slutningen af 2013.

Den trinløse transmission er opbygget akkurat som storebroderen T7 fra New Holland. Det er New Hollands egen transmission, som bygges i Antwerpen i Belgien. Transmissionen er opbygget med to områder. Du skal ikke være bekymret for, at du skal skifte område eller gear - det gør traktoren helt automatisk, og det fungerer virkelig godt. Jeg kan nu og da godt høre, at der sker en udveksling i transmissionen, men det er bestemt ikke noget, jeg mærker. Transmissionen er virkelig velkørt. At transmissionen har to områder, betyder at hydrostaten, der vinkler transmissionen, står stille to steder fra stilstand til topfart, og det er netop her, jeg får fuld mekanisk gennemgang og dermed størst effekt direkte fra motoren igennem gearkassen og til baghjulene.

Den trinløse T6 tilbydes på de tre største firecylindrede modeller. Her gælder det topmodellen: New Holland T6.160.

Godt udstyret

New Holland T6-serien har samme kabine som storbroderen T7. Dette betyder, at man på den forholdsvis lille traktor får en veludstyret kabine. Blandt andet går det højre Sidewinder armlæn igen fra T7 i T6-serien.

Selve kabinen er meget lydløs, og under testen oplevede jeg kun 70 dBa i kabinen ved 1.500 motoromdrejninger og med 7,5 kilometer i timen, hvilket er ekstremt lavt.

Kabinen er blevet opdateret, og aircondition er nu blevet flyttet op i taget i højre side. Virkelig rart at man ikke skal dreje ryggen helt til venstre for at betjene airconditionen længere. Desuden er der kommet en tonet bagrude og et opdateret kørehåndtag.

Knapperne på kørehåndtaget er ikke længere gummiagtige at trykke på, og man behøver ikke ramme så præcis på knapperne længere, inden de reagerer. Det er virkelig dejligt.

En detalje der er mindre heldig på Sidewinder-armlænet er fjernventilernes mangel på returnering til neutral, efter en timefunktion er overstået. Her skal jeg selv hen og returnere fjernventilen til neutral. Jeg kunne vælge at benytte de to fjernventiler, der kan benyttes fra kørehåndtaget, men da jeg ikke selv kan bestemme hvilke to fjernudtag, der skal betjenes herfra, så ville jeg gerne, at New Holland fik en fjederfunktion indbygget.

Tre fjernventiler er standard på traktoren, og da man dels kan styre disse fra klaviaturet, kørehåndtaget eller det integrerede krydsstik, så er mulighederne mange for at få det præcis, som man ønsker. LS-udtag i bag er desuden standardudstyr på T6 AutoCommand.

Let tilgængelig transmissionsindstillinger

Den trinløse transmission styres let fra førersædet. Transmissionen inddeles i tre forskellige køreautomatikker: Auto, Manuel og PTO.

I Auto-mode styrer jeg farten fra fodpedalen eller kørehåndtaget. Motoren finder selv de passende omdrejninger, og jeg har mulighed for at finjustere fremkørselshastigheden i tre områder, som jeg kan forudindstille. De tre områder kan desuden let ændres under kørsel med et rullehjul på kørehåndtaget.

I Manuel-mode laver jeg fartpedalen om til en regulær gaspedal. Jeg styrer nu hastigheden med kørehåndtaget, og man kan derfor sige, at man har en regulær gear-traktor med en "flydende" gearstang.

PTO-mode går traktoren automatisk over på, når PTO?en kobles til. Her indstilles et givet omdrejningstal på motoren, og jeg styrer hastigheden fra fodpedal eller kørehåndtag.

Fire cylindre med langt serviceinterval

Når den blå motorhjelm åbnes, fremkommer der en firecylindret FPT-motor (Fiat PowerTrain Technologies). Motoren har et slagvolumen på 4,5 liter og yder 131 hestekræfter nominel. Med boost stiger dette til 160 hestekræfter - deraf modelbetegnelsen.

Under test-kørselen kørte jeg og udførte en let stubharvning. Her får jeg ikke glæde af boost eller EPM, som New Holland kalder det. EPM bliver først frigivet ved hydraulikbetjening, landevejstransport eller PTO-arbejde.

Jeg kan heller ikke "snyde" traktoren ved at koble PTO til, da der skal være en belastning på 250 Nm på PTO-akselen, før EPM træder i kraft.

Motoren har et meget langt serviceinterval på 600 timer både for motorolie, filter og brændstoffilter. FPT benytter SCR-teknologi for at overholde Tier4i kravene, som motoren lever op til. Efter januar 2015 skal motorer under 174 hestekræfter opfylde Tier4f-kravene, og dette klarer FPT også med ren SCR-teknologi.

AdBlue systemet har et filter, der kræver en rensning ved 2.000 timer og en udskiftning ved 3.600 timer. Der er også minimal vedligeholdelse her.

Foragerautomatik trænger til update

Servicepunkter, betjening og indretning i kabinen er virkelig veludført på New Holland T6, og jeg har haft svært ved at finde nogle negative sider af den blå englænder. Foruden fjernventilerne, der ikke returnerer, så ser jeg også et minus ved foragerautomatikken.

Når T6 er så veludstyret, som den er, så bevæger den sig også ind på et område, hvor foragerautomatikken også kommer i brug - især sammen med den velfungerende trinløse transmission, den store liftkapacitet på over syv ton og den høje oliemængde på 127 liter i minuttet ved 1.900 omdrejninger, kan den få mange forskellige arbejdsopgaver.

Derfor er det også vigtigt, at forargerautomatikken er let at indstille og bruge. På New Holland T6 skal foragerautomatikken optages og kan ikke forprogrammeres. Hvis man laver en fejl under optagelsen, kan automatikken ikke redigeres. Dog kan der lægges pauser ind, og automatikken kan afspilles i step ved tryk på en knap på kørehåndtaget, men transmissions- og motorindstillinger kan ikke optages i foragerautomatikken - mon ikke New Holland snart får dette opdateret.

Overblikket og automatikken og de øvrige informationer fra traktoren får man fra den integrerede touch IntelliView III terminal. Den fungerer virkelig godt, og jeg holder meget af, at jeg fuldstændig selv kan bestemme, hvordan opbygningen skal være. Hvis man ønsker, at køre med autostyring fra terminalen, vil jeg selv klart opgradere terminalen til IntelliView IV, som er betydeligt større og kun koster 1.500 kroner ekstra.

Topmodellen, som vi har testet kan desuden fås i den specielle BluePower edition, hvor lakken er i stil med Maseratis blå farve...

<PowerGear>