Lyt til artiklen:

Overvågning af dæktrykket giver sikkerhed

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Hos Dansk Landbrugs Management på Sjælland har investeringen i VF-dæk til bedriftens sneglevogn blandt andet ført til endnu lavere lufttryk i dækkene for at reducerer trykket på jorden, og med blot 1,25 bar i hvert hjul er det en god sikkerhed med et overvågningsystem i alle dæk.

rich-media-1
Sneglevognen hos Dansk Landbrugs Management er også udstyret med dæktryksovervågning, så man fra førerhuset i traktoren hele tiden har overblik over trykket i dækkene og på den måde kan sikre optimal kørsel hele tiden samt forebygge dyre nedbrud. Foto: NDI.

- Det dæktryk, vi kører med på sneglevognen, er på 1,25 bar. Det dæktryk, som er en bar lavere end vi kører med normalt, er godkendt til kørsel på 15 kilometer i timen, og det er ud fra en betragtning om, at den ikke skal køre hurtigere eller med fuldt læs på vejen. For her skal dæktrykket selvfølgelig være højere. Det er gået rigtig fint, selvom det ser lidt vildt ud, når man kører med en fyldt sneglevogn på dæk, der næsten ser flade ud. Desuden har vi også stor glæde af vores dæktrykovervågningssystem, som gør det muligt for chaufføren at holde overblikket over trykket i alle dækkene, fortæller Morten Olesen, direktør hos Dansk Landbrugs Management.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at man altid har gået meget op i marktrykket på den sjællandske bedrift, og gør opmærksom på, at det nok ikke er hele historien:

- Jeg tror de fleste er opmærksomme på marktrykket, men det er ikke det samme, som at man er opmærksom på dæktrykket, fortæller han.

Derfor endte man med at montere VF-dæk fra Alliance på bedriftens tre akslet sneglevogn, som ankom forud for høsten 2021.

- Sneglevognen, som vi kører med, vejer 50 tons, når den er lastet med korn. Derfor var VF-dæk en oplagt løsning, da vi med sænket dæktryk kan sænke marktrykket. Man kan ikke få en vogn til at flyve eller svæve, men man kan sørge for, at den har de optimale betingelser, siger han.

rich-media-3
Her ses Alliance 389+ AGRIFLEX VF-dækkene, som man hos Dansk Landbrugs Management monterede på bedriftens sneglevogn. Foto: NDI.