Lyt til artiklen:

GPS-tyve på spil i det nordjyske

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Selvom Vrejlev Møllegård i Vendsyssel havde afmonteret GPS-antenner og lagt dem i et aflåst rum i maskinhuset, så var det ikke nok. Det kunne man desværre erfarer efter tyveri natten til lørdag den 18. september, hvor tyve løb med fem John Deere-antenner i form af både 3000- og 6000-antenner. En 4640 terminal, en 2630 terminal samt seks John Deere Extended Monitor.

- Det er en katastrofe. Vi havde netop afmonteret antennerne for weekenden og lagt dem i et aflåst rum, da vi hørte om et GPS-tyveri i Vensyssel midt på ugen, og derfor ikke turde risikere noget, fortæller Søren Christensen, dritsleder for marken på Vrejlev Møllegård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt ledningsnet på sprøjte

Én ting er at få det stjålet sit udstyr - noget andet er, at det er tæt på umuligt at få fat i noget nyt.

- Der er rigtig lange leveringstider på John Deere GPS-udstyr, og det er lige nu helt umuligt at få noget, før efter forårsarbejdet 2021, fortæller Søren Christensen, som heldigvis kan afslutte efterårssåningen i denne uge med bedriftens nye John Deere 8R-serie, som har indbygget antenner i taget.

- Vi er lige nu utrolig glade for, at vi har valgt at få de nye John Deere med indbygget antenner i taget. Det gør vi kan fortsætte med at køre med de traktorer. Anderledes alvorligt er det med vores selvkørende sprøjte, påpeger han.

Bedriften råder over en 12.000 liters selvkørende Dammann sprøjte, som man i 2021 har fået bygget John Deere autostyring på, så det passer til bedriftens øvrige anlæg.

- Desuden har vi fået styring ind i John Deere 4640-terminal, hvilket vi har været rigtigt glade for. Det er vi bare ikke lige nu, for tyvene har først og fremmest smadret døren ind i sprøjten, da den var låst, og da der på nuværende tidspunkt er lang leveringstid på eksempelvis en 4640-terminal, så er vi nød til at bygge det gamle ledningsnet på sprøjten igen, for at kan komme ud og køre med den, fortæller en fortvivlet Søren Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller desuden, at John Deere Extended Monitor i de forskellige maskiner er blevet rykket ud, hvor ledninger og lingende er rykket ud af interiøret i traktorerne, hvilket ser en smule voldsomt ud.

Han fortæller, at tyveriet er sket natten til lørdag den 18. september mellem midnat og klokken seks om morgen, og han undre sig en smule over, at tyvene netop har fået det til at passe med, at de kunne få arbejdsro.

- Først og fremmest har de afbrudt forbindelsen til videoovervågning, og dernæst har vi et biogas-anlæg, som af og til kommer med alarmer på de mest underlige tidspunkter om natten. Men selvfølelig var der ingen alarmer lige præcis fredag nat.