Lyt til artiklen:

Thyregod skifter ud i ledelsen

00:00
Hastighed: ???x
01:15

En af landbrugets mangeårige leverandører har skiftet ud i ledelsen hen over sommeren. Firmaets hidtidige bestyrelsesformand Jens Chr. Hundahl har overtaget jobbet som adm. direktør, og hovedaktionær Peter E. Hansen er tiltrådt som bestyrelsesformand. Skiftet sker efter, at tidligere direktør Claus Harrild Jensen er fratrådt, skriver Thyregod i en pressemeddelelse.

Jens Chr. Hundahl ser frem til opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Thyregod står på et solidt fundament af gode produkter, stærke danske brands og et godt medarbejderteam, så der er et stort potentiale for vækst både nationalt og internationalt, siger den nye administrerende direktør.

Thyregod A/S har eksisteret som maskinproducent siden 1918 og har op gennem tiden konsolideret flere andre danske maskinproducenter og mærker under Thyregod-paraplyen. I dag er de mest profilerede produkter Thyregods TRV-radrensere, roeoptagere, stensamlere og koste samt de velkendte TIM-vogne. Desuden løser Thyregod forskellige opgaver som underleverandør af stålkomponenter til andre industrier, skriver virksomheden.