Automatisk oplæsning:

Nye værktøjer sætter turbo på digitalisering i landbruget

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Smarte sensorer og kunstig intelligens vinder frem i landbruget - til gavn for produktiviteten, bundlinjen og miljøet. Teknologisk Institut har udviklet løsninger til hurtigere digitalisering i en resultatkontrakt.

Dansk landbrug er kendt for hurtigt at implementere nye teknologier og udnytte digitale løsninger til at indsamle data og styre driften. Der er nemlig både konkurrencemæssige og økonomiske fordele at hente ved at anvende fx sensorer og kunstig intelligens på marken. Men vejen derhen er ikke helt ligetil.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

- Det er komplekst at udvikle 100 procent digitale løsninger, fordi det kræver et samspil med en række digitale teknologier, som det er nødvendigt at indbygge i maskinerne og udstyret. Men digitalisering helt afgørende for at bevare eller opnå en førerposition på markedet, fortæller Nicolai Fog Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Nye værktøjer til industrien

Derfor har Teknologisk Institut som led i resultatkontrakten Digitalisering i landbruget udviklet et sæt værktøjer og metoder, som består af software- og analysemoduler og rådgivningsværktøjer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når en virksomhed vil gennemføre en digitaliseringsproces, kan de tage udgangspunkt i metoderne, de testede skabeloner og de validerede dataanalysemetoder. På den måde kan virksomheden gennemføre en digitaliseringsproces hurtigere, billigere og mere sikkert, siger Nicolai Fog Hansen.

Sparer vand og gødning

Teknologisk Institut har arbejdet tæt sammen med virksomheder inden for mark, væksthus og miljøteknologi for at nå i mål med værktøjerne og metoderne. Det har blandt andet resulteret i det kommercielle produkt, InfoGrow, som instituttet sælger til gartnerier.

- InfoGrow har fokus på dataopsamling og styring af klima på gartnerier. Produktet giver et præcist estimat af, hvor meget vand og gødning der er behov for. Ud over en klimagevinst er det også godt for bundlinjen, siger Jesper Aaslyng, faglig leder på Teknologisk Institut.

Kunstig intelligens tæller planter

Instituttet undersøger også, hvordan kunstig intelligens og kamerateknologi kan effektivisere landbruget og indgå som en naturlig del i landbrugsudstyr. Her har specialisterne bl.a. udviklet en digital plantetæller, der kan tælle planter og beregne bladareal. En løsning, der kan spare arbejdstimer.

- De nye, digitale teknologier er hurtige at implementere, og de gavner både produktiviteten, bundlinjen og miljøet. Det er altafgørende for landbrugets producenter af teknologi og udstyr, at de hopper på digitaliseringsvognen nu. Ellers risikerer de at gå glip af de mange konkurrencefordele, siger Nicolai Fog Hansen.

Platform til opsamling af emissionsdata

Det store fokus på at reducere landbrugets emissionsudledning med 70 procent inden 2030 fylder meget i agroindustrien i disse år. Her har instituttet udviklet en platform, der opsamler emissionsdata fra både stald og mark.

- En klar fordel er, at data fastholdes fra projekt til projekt, mens data tidligere kun gav nytte i det enkelte projekt. Samtidig er dataopsamlingen blevet nemmere og mere effektiv. Det letter medarbejdernes arbejde og gør det mere enkelt at få datamængden større til gavn for resultaterne af projekterne, siger Nicolai Fog Hansen.

Arbejdet fortsætter med ny bevilling

Teknologisk Instituts arbejde med digitalisering i landbruget stopper ikke ved udgangen af resultatkontrakten. Sammen med en række partnere har Teknologisk Institut modtaget 6,3 mio. kr. i midler fra Industriens Fond, så arbejdet kan fortsætte til og med 2023. Fokus er her på vækst i agroindustrien via digitalisering