Lyt til artiklen:

Grundvad runder 1.000 solgte maskiner fra Fransgård

00:00
Hastighed: ???x
02:01

John Lund Kristensen Bøgeskov Maskin-Service blev glædelig overrasket, da han skulle afhente sit nye Fransgård-planeringsskær hos Grundvad Maskinhandel, som han havde bestilt. Han blev nemlig mødt af Flemming Christensen fra Grundvad Maskinhandel, der i dagens anledning gav en lille ekstra gave, skriver Fransgård Maskinfabrik i en pressemeddelelse.

Grundvad Maskinhandel har gennem årene forhandlet mange forskellige maskiner fra kendte mærker. Et af mærkerne er Fransgård-maskiner, der udvikles og produceres hos Fransgård Maskinfabrik i Fredbjerg ved Farsø. Det gik derfor heller ikke ubemærket hen, da Grundvad Maskinhandel rundede solgt maskine nr. 1.000 fra Fransgård Maskinfabrik. Den anledning synes Flemming Christensen skulle markeres med en ekstra gave til den heldige køber.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er ikke hver dag, vi runder så stort et antal solgte maskiner fra samme producent, siger Flemming Christensen og fortsætter:

- Så vi valgte at gøre lidt ekstra ud af dagen. At det så var en af vores trofaste kunder gennem mange år, der ramte det flotte tal, gjorde det bare endnu bedre, siger Flemming Christensen.

John Lund Kristensen fra Bøgeskov Maskin-Service kunne bestemt heller ikke lade være at være godt tilfreds med dagens køb.

- Jeg har siden starten af min deltidsvirksomhed i 1992 været en trofast kunde hos Grundvad Maskinhandel, hvor jeg har købt mange maskiner. Så det blev da lige pludselig en ekstra sjov dag, at jeg var den heldige køber af et nyt Fransgård-planeringsskær, der udløste den ekstra gave, siger John Lund Christensen. "Hvem ved! Hvis jeg køber nogle flere maskiner, kan det måske udløse endnu en ekstra gave", slutter han med et skævt smil.

Kort forinden overdragelsen af Fransgård-planeringsskæret til John Lund Christensen, var Flemming Christensen selv blevet hædret for sit flotte resultat, og i den anledning fik han overrakt et diplom af direktør Jens Ploug fra Fransgård maskinfabrik, der roste ham for sin rolle som en dygtig maskinforhandler.