Automatisk oplæsning:

Seges starter landsforsøg med gylleplacering

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Seges starter et landsforsøg med placering af gylle til majs, i samarbejde med blandt andet Samson Agro og Gads Maskinstation.

Seges starter idag den 22. april et landsforsøg med gylleplacering, på en mark sydøst for Ribe.

Forsøget laves i kølvandet på forskning fra Aarhus Universitet i Foulum, der er kommet frem til hvilken dybde og bredde på gyllestrengen der er mest optimal.

Siden 2019 har Samson Agro i samarbejde med Seges, udviklet på en gyllenedfælder der kan placere gyllen korrekt i forhold til majsplanterne. Nu står protoypen klar nok til at kunne bruges til landsforsøget ved Ribe.

- Samson udviklede for et par år siden en Strip-till nedfælder, men den slog aldrig rigtig igennem, fordi efterspørgslen var for lille. Nu har vi udviklet denne nye nedfælder der er mere alsidig så den kan bruges både i pløjet jord, harvet stub eller direkte i stub. Vi har testet nedfælderen i mange forskellige jordtyper og jorbearbejdsningstyper, og nu er den klar til at bruge til dette markforsøg, fortæller Niels Haubjerg der er produktchef hos Samson Agro.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Nedfælderen fungerer rigtig godt, udfordringen kan være at få nedfælderen til at blive i GPS-sporet, hvilket kan være svært efter en gyllevogn der kører på sidehæld, erkender han.

Der indgår to gyllesæt/nedfælder i landsforsøget, den ene er den omtalte Samson nedfælder efter en PG II 20. Det andet gyllesæt i landsforsøget er en Vredo med en Horsch Focus nedfælder, der er ændret til gylleplacering af Gads Maskinstation.

- Vi har arbejdet med placering af gylle siden vi fik en forespørgsel tilbage i 2008, og jeg kunne straks se en god ide i at placere gyllen i forhold til majsen, fortæller Anders Gad der er indehaver af Gads Maskinstation.

- De første 8-9 år var det nu meget lidt vi kørte med placering af gylle, kun cirka 100 hektar om året. De seneste år er vi kommet op på cirka 750 hektar om året. Det er lidt dyrere at køre med nedfælderen til placering af gylle, i forhold til en traditionel sortjordsnedfælder, fordi vi bruger lidt mere tid på at lave GPS-linjer. Den ekstra omkostning hentes senere når majsen såes og renses, fortsætter han.

rich-media-1
Her er gyllen nedfældet med Samson nedfælderen. Foto: Uffe S. Kristensen
rich-media-2
Her er gyllen nedfældet med Horsch nedfælderen fra Gads Maskinstation. Foto: Uffe S. Kristensen

I forsøget skal begge gyllesæt nedfælde gylle i pløjet jord, og i stub der er dybdeharvet.

Maskinbladet vil følge landsforsøget igennem sæsonen, men blandt andet et markbesøg i juni måned.