Lyt til artiklen:

En fyldig ordrebog: Hardi vækster

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Marts måned har været en særdeles god måned for Hardi International A/S. I hvert fald hvis man kigger på ordrebogen.

Således var Hardi's ordrebog ved udgangen af marts 40 procent større end marts sidste år, og virksomheden har set en samlet stigning i indgangen af ordrer på mere end 25 procent i de første seks måneder af indeværende regnskabsår med start 1. oktober 2020 sammenlignet med samme periode året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo en fantastisk situation for Hardi efter flere udfordrende år, siger Christian Stigel, Hardi's Vice President for Global Marketing & Product Management, fra hovedkontoret i Nørre Alslev, i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver Hardi International, at væksten ses på stort set alle markeder verden over. Der er flere steder tilskudsordninger for køb af landbrugsudstyr, hvilket har været medårsag til stigningen. Herudover har Hardi haft succes med at øge salget i flere nye markeder i Fjernøsten og Centralamerika.

Udfordringen er at følge med den høje vækst, forklarer Hardi's Vice President for Global Production & Supply Chain, Morten Eriksen.

Blandt andet har Hardi ansat over 100 nye produktionsmedarbejdere og funktionærer i de sidste syv måneder i Nørre Alslev, svarende til en stigning på godt 20% fra 353 ansatte i september 2020 til 425 i dag.

- Vores branche er præget af både sæsonmæssige og regionale udsving, så vi er ikke helt uvant med at skalere vores produktion.v Alligevel har det været en kæmpe udfordring at følge med den voldsomme stigning i efterspørgslen i en periode præget af både generel råvareknaphed og en rullende Covid-19 pandemi. Vi har måtte arbejde hårdt for at undgå flaskehalse i bemanding, maskinkapacitet, vareleverancer og transporter, siger Morten Eriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods vanskelighederne ser HARDI med optimisme på fremtiden.