Lyt til artiklen:

Henrik A. Fog er ny forhandler af Schäffer læssemaskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Der lægges stor vægt på at yde en god service hos Henrik A. Fog A/S, Brøndby, der er ny forhandler af Schäffer læssemaskiner. Herfra kan der ydes endnu hurtigere service til Schäffer maskiner i hovedstadsområdet, skriver Helms TMT-Centret i en pressemeddelelse.

- Vi har valgt at blive Schäffer forhandler, fordi mærket har en førende position på markedet. Rent faktisk mener jeg, at Schäffer er det bedste mærke indenfor læssemaskiner. Så hvorfor ikke tage det bedste mærke, når vi nu fik muligheden, siger Karsten Fog, ejer og direktør hos Henrik A. Fog A/S.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Schäffer har et meget bredt program indenfor læssemaskiner med den røde serie til landbrug og den gule serie til entreprenører med videre. Med det kundeunderlag, vi har, med især entreprenører, kommuner og boligselskaber samt landbrug og fritidslandbrug, har vi valgt at være lagerførende i både den røde og gule serie med maskiner op til fire tons, tilføjer Karsten Fog.

Vægt på god service

- Vi har eksisteret i over 60 år og lægger stor vægt på at yde en god service, pointerer han og fortsætter:

- I øvrigt har vi vores egen produktion af redskaber - eksempelvis hækklippere, fejemaskiner og saltspredere til montering på blandt andet læssemaskiner.

- Der er ingen tvivl om, at vi passer godt sammen med Schäffer importøren, Helms TMT-Centret A/S, i vores måde at drive forretning på. Vi glæder os til samarbejdet, lyder det fra Karsten Fog.

- Når vi har valgt Henrik A. Fog A/S som Schäffer forhandler, så skyldes det først og fremmest et ønske om at styrke Schäffer's position i Storkøbenhavn og udvide kendskabet til Schäffer blandt de kundegrupper, som Henrik A. Fog A/S arbejder med. I øvrigt råder de over branchens bedste værksted i Storkøbenhavn, supplerer Kristian Helms, CEO hos Helms TMT-Centret A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Service i hovedstadsområdet

- Vi glæder os over, via samarbejdet med Henrik A. Fog A/S, at komme ind til Storkøbenhavn. De har deres værksted centralt placeret i Brøndby. Det giver mulighed for endnu hurtigere service til de Schäffer maskiner, der kører i hovedstadsområdet, forklarer Kristian Helms.

- Henrik A. Fog A/S har rødder langt tilbage i tiden. Firmaet er ikke mindst velkendt i hele den grønne sektor og blandt boligselskaberne, konstaterer han.

- De har et stort netværk og egne importprodukter. Dem kan de nu kombinere med Schäffer maskinerne, som igennem de seneste 50 år har opnået stor anerkendelse for høj kvalitet og fine gensalgspriser, siger Kristian Helms.