Lemkens Skandinavien APS sikrede sig et overskud på godt 260.000 kroner i 2020. Det er et fald i forhold til året før.

Trods et fald i bruttofortjenesten på knap 2,5 millioner kroner har det danske datterselskab til Lemken Beteiligungs GmbH i 2020 sikret sig et overskud på lidt over 260.000 kroner før skat. Efter skat bliver det beløb omkring de 200.000 kroner.

I 2019 lød det samlede overskud på lidt over 1.600.000 kroner.

Lemken er en af verdens største producenter af maskiner til jordbearbejdning, såning og plantebeskyttelse. Virksomheden ejes i dag af sjette og syvende generation af Lemken-familien. Lemkens hovedkvarter er placeret i Alpen i det nedre Rhin-området i Tyskland.