Lyt til artiklen:

Bogballe pakker service i en kuffert

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Bogballe fortæller, at den bedste vaccine mod driftsstop uden tvivl er et vintereftersyn, men som et supplement her til, har de danske Bogballe-forhandler en kuffert-løsning, som er klar til servicering af sprederne.

Kufferten indeholder de mest almindelige elektroniske komponenter, som indgår i sprederne. Sammen med de mest gængse sliddele udgør det en pakke, der ifølge Bogballe, løser de fleste opgaver på stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt software skal hjælpe

Mens kufferten ikke er en nyhed til sæson 2021, så tager Bogballe i den kommende sæson hul på en ny software til spredere med Isobus Gen II eller Calibrator Totz.

Bogballe fortæller, at softwaren indeholder et overvågningssystem, der er i stand til at diagnosticere sprederens elektroniske funktioner. Systemet registrerer både systemfejl, men også betjeningsfejl, og informerer brugeren direkte på displayet. Eventuelle fejlkoder gemmer terminalen i hukommelsen. Med servicekufferten i hånden kan forhandleren løse opgaven ud fra de angivne fejlkoder.

Til at diagnosticere ældre spredere har forhandleren adgang til en række yderligere testværktøjer til diagnosticering. Kufferten fungerer derfor som en slags førstehjælpskasse for servicereparatøren. Det giver derfor mening at kontakte en af de forhandlere, der ligger inde med en servicekuffert, hvis man ønsker hurtig hjælp. Forhandlere der indgår i servicekonceptet fremgår af Bogballes hjemmeside.