Lyt til artiklen:

Case IH gør status over 2020 i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
04:43

2020 har været et år præget af en verdensomspændende pandemi, men selvom betegnelsen "et sort år" nok vil hænge ved 2020 for mange, så ser man hos Case IH nu lidt mere rødt på tingene, skriver Case IH i en pressemeddelelse.

- Her hvor 2020 går på hæld kan der gøres status på et år, som på alle måder har været anderledes og hvor den verdensomspændende pandemi, også har sat sine spor i Danmark og dansk landbrug.
Det danske marked for landbrugsmaskiner så en overgang ud til også at blive påvirket af Corona, med lukkede fabrikker hos stort set alle de større maskinproducenter. Men efter forårets nedlukning har salget af maskiner og traktorer rettet sig en del - landbruget kører videre derudaf, og hjulene skal holdes i gang, skriver Case IH.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Case IH startede 2020 som de sluttede 2019, på toppen af indregistreringsstatistikken for landbrugstraktorer. En placering som de røde traktorer har formået at holde gennem hele året. - Der er selvfølgelig meget fokus på kapløbet i indregistreringer, som er målestokken for traktor-salget i Danmark. Og her hvor vi er inde på "opløbsstrækningen" kan vi da også mærke konkurrenterne puste os i nakken. Og ja, det er muligt at vi igen i år bliver slået på målstregen, af en stærk slutspurt, men vi hæfter os ved at Case IH nu på andet år har ført feltet an gennem hele kalenderåret, og ikke bare har toppet en måned eller to, siger Martin Geert-Jørgensen, Marketing Manager for Case IH i Norden og Baltikum.

Førstepladsen

Mens kampen i toppen af mærkestatistikken endnu ikke er afklaret, ser det efterhånden rimeligt sikkert ud, at det igen i 2020 bliver Case IH Puma 240 CVX som løber med førstepladsen, som den mest solgte traktormodel i Danmark. Det er dog ikke kun Puma'en som trækker læsset i salget for Case IH, og i 2020 har også deres Optum 300 CVX, sneget sig ind i top-10 over enkelt modeller.

- Puma 240 CVX er topmodellen i den utrolig populære Puma serie, som i mange år har været en favorit for de danske landmænd. Puma serien har efterhånden nogle år på bagen og er da også løbende blevet opdateret, og igen i 2021 kan Puma fans se frem til nyt i form af en større opdatering af modellerne fra 185 til 240 hk, som blandt andet byder på et nyt design, som allerede er lanceret på de mindre Puma modeller fra 150 til 175 hk i starten af 2020, fortæller Martin Geert-Jørgensen.

Nye forhandlere

2020 blev også året hvor den nye Magnum AFS Connect serie landede i Danmark, og at dømme ud fra de testkørsler der er lavet og tilbagemeldingerne fra kunder, så er serien med det legendariske navn, tilbage ved fordoms styrke.
Succesen i salget er dog ikke kun en afspejling af stærke produkter, men i høj grad også en stor indsats fra de danske Case IH forhandlere, skriver Case IH.

Her er der også sket en udvikling i 2020, hvor især det østlige Danmark har stået for en del ændringer. Allerede i 2019 blev Søllested Maskinforretning præsenteret som ny forhandler på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland. I starten af 2020 rykkede S.D. Kjærsgaard så ind på Midt- og Østsjælland med base i Karlslunde, hvorfra der i forvejen sælges og serviceres Case Construction maskiner. Siden er der udvidet med ny afdeling på Bornholm, og senere har S.D. Kjærsgaard overtaget ansvaret for Case IH på Vestsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus gennem hele denne proces har været at opnå maksimal nærhed til kunderne, med dedikerede servicemontører og en organisation som kan løfte opgaverne for de professionelle landmænd i fremtiden.

Nedlukning i produktion

De fleste større producenter af landbrugsmaskiner ramt af de omfattende nedlukningerne som følge af den første "Corona-bølge", og her gik Case IH heller ikke fri. Men på trods af i lidt over en måned at være afskåret fra nye maskiner fra fabrikkerne, lykkedes det Case IH at holde dampen oppe, både hos de lokale forhandlere og for de kunder som ventede på nye maskiner til at klare arbejdet i sommersæsonen og høsten.

Det har krævet en enorm indsats af hele Case IH teamet og alle de dedikerede medarbejder hos forhandlerne. Der har været tilfælde hvor, der skulle tænkes kreativt, og hvor lidt ekstra forståelse dels for kundens behov, men også fra kundernes side har været nøglen til at få tingene til at lykkedes.

- Vi vil gerne fra Case IH's' side, takke alle forhandlere, samarbejdspartnere og kunder, for at gøre 2020 til året hvor tingene lykkedes, trods situationen i verden omkring os, afslutter Martin Geert-Jørgensen.