Lyt til artiklen:

Mertz lancerer nyt styringssystem

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Traditionelt har redskab styring hængt i traktorens lift, hvorved hele vægten af redskabet og ophænget ligger på traktorens hjul, med derved risiko for dybe hjulspor imellem rækkerne. Den efterfølgende
rensning kan derved give problemer, og samtidig skal redskab styringen tage hensyn til de bevægelser der kommer fra traktoren, skriver Johs. Mertz i en pressemeddelelse.

Den nye Steketee EC redskabsramme kører på fire hjul med en styreskive i midten, derved lægges vægten ikke over på traktoren når den kører i rækkerne og man undgår de dybe spor efter traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig undgår man store udsving og en mere præcis styring når der køres på sidehæld. En anden unik feature med den nye aktive EC redskabsstyring er at den både kan styre via Kamera, GPS eller med Joystick hvor man siddende på et sæde over rækkerne selv styrer maskinen, man vælger selv. Joystick styringen er aktuel i de situationer hvor kameraet ikke kan se rækken og der ikke er sået med GPS'en på EC redskabsrammen.

Styringen foregår ved at rammen med hjulene sider i traktorens tre-punkt ophæng, bagved sider endnu en ramme der parallel styres med hydrauliske cylindere via en ventil der tilsluttes den styring
man vælger. Selv om styringen kører på hjul forøger redskabsophænget kun længden på det efterfølgende redskab med 95 centimeter, skriver Johs. Mertz, der er importør og forhandler af Steketee i hele Danmark.

De første fire enheder har kørt i 2020 og vist en meget stor nøjagtighed også på sidehæld udtaler Kurt Ødegaard fra Johs. Mertz og tilføjer, samtidig med at man har undgået de dybe spor efter
traktoren.

- Hvis man bruger aktiv redskab styring sammen med GPS aktiv styring, gemmes koordinaterne, det vil sige, at hvis man sætter sin liftophængte rækkesåmaskine på redskab styring når man sår, findes
rækkerne præcist hvis man senere ønsker at rækkerense, rækkesprøjte eller rækkebrænde. Dette giver den maksimale fleksibilitet til alle vejrforhold og før og/eller uens fremspiring, fortæller salgsspecialist Kurt Ødegaard, der har mere en 30 års erfaring med Steketee.