Teknologisk Institut har udviklet en drone-prototype, der både kan spotte ukrudtet og udføre en stedsspecifik bekæmpelse.

- Vi arbejder på at få gjort dronerne til et værktøj. Hvor man tidligere har brugt meget energi på at samle data ind, så vil vi gerne bruge dronen som et værktøj, der reagerer på baggrund af de indsamlede data. På den måde lukker vi cirklen.

Sådan lyder det fra Mathias Flindt, der er droneekspert og konsulent på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har sammen med Syddansk Universitet, Itelligence og Nygaard-AgroConsult sat sig for at udvikle en drone med et værktøj på. Værktøjet er en intelligent ukrudtsstryger - også kaldet 'weed wiper' - der kan foretage stedsspecifik bekæmpelse af ukrudt.

Bjørneklo i sigte

Det er dog ikke et hvilket som helst slags ukrudt, som teknologipartnerne i første omgang har valgt at sætte i den flyvende teknologis søgelys.

rich-media-1
Dronen benytter kamerateknologi og kunstig intelligens som en del af værktøjet. Pressefoto.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Rundt omkring i Danmark har man prøvet alt lige fra opgravning til græssende får for at komme den invasive kæmpebjørneklo til livs.

Men en drone med et værktøj monteret kan være vejen frem, mener udviklerne.

Ved hjælp af kamerateknologi og kunstig intelligens - som er en del af værktøjet - iden­tificerer en drone bjørnekloen og flyver ned mod den, hvorefter dronen med ukrudtsstrygeren påtrykker et middel, som vil bekæmpe planten.

- På den her måde laver vi en bekæmpelse, hvor det kun er bjørnekloen, der bliver ramt af midlet. Ved en art- og stedsspecifik bekæmpelse undgår vi ligeledes at påvirke den øvrige fauna, der er bjørnekloens naturlige fjender, fortæller Morten Nygaard fra Nygaard-AgroConsult.

Mindre kemi

Ifølge en ny analyse foretaget af Teknologisk Institut er der potentiale for, at dronen fra luften kan bidrage til udbygningen af teknologien i landbruget. Værktøjsdronen med ukrudtsstrygeren kan hjælpe landbruget - men også kommunerne - med at holde bestemte ukrudtsarter nede uden at bruge store mængder af sprøjtemiddel.

rich-media-2
Ukrudtsstrygerdronen kan ikke kun benyttes til bekæmpelse af bjørneklo. I samme genre vil den også kunne bruges til tidsler, pastinak og andre ukrudtsarter, vurderer udviklerne. Pressefoto.

Der er identificeret en række forudsætninger, som er afgørende for dronens potentiale. Det er for eksempel spredning, antallet og højde på ukrudtet.

- I landbruget er der mange forskellige brugsscenarier, hvor man vil kunne bruge den her teknologi, som vi er med til at udvikle. Traditionelt ville man behandle hele marken, men ved hjælp af den her drone og en genkendelse af ukrudtet, kan man altså spare mellem 60 og 95 procent af kemien, fortæller faglig leder og ekspert i præcisionslandbrug Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut og fortsætter:

- Perspektiverne i den her case og i præcisionslandbruget i det hele taget er rigtig store. Der er både miljøbesparelser og bundlinjebesparelser.

Ukrudtsstrygerdronen kan ikke kun benyttes til bekæmpelse af bjørneklo. I samme genre vil den også kunne bruges til tidsler, pastinak og andre ukrudtsarter.

rich-media-3
Ved en art- og stedsspecifik bekæmpelse undgår man at påvirke den øvrige fauna, der er bjørnekloens naturlige fjender. Pressefoto.

- Vi har afprøvet det her værktøj på bjørneklo, men hele konceptet med at kunne identificere et punkt og gå ind og markere eller lægge et tryk med et droneværktøj, ser vi rigtig mange potentialer i. For eksempel kunne man bruge den til at rengøre vinduer på ottende etage eller solceller på taget af huse, fortæller konsulent og droneekspert Mathias Flindt fra Teknologisk Institut.

Værktøjsdronen er netop blevet testet - men der er et stykke vej endnu.

- Vi er ret tidligt i processen, hvor vi har nogle idéer til, hvad der kan lade sig gøre. Det ser lovende ud på mange punkter, men der er også nogle ting, som skal justeres, fortæller Henrik Skov Midtiby, der er lektor på Syddansk Universitet.

Udviklingsarbejdet er i øvrigt støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.