Lyt til artiklen:

Krone sætter ballerne efter GPS-koordinater

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Efter Krone tilbage i 2017 kom med den integeret ballevogn på producentens firkant-pressere, har interessen for BaleCollect-vognen været stor i specielt Danmark.

- Vi sælger BaleCollect-vognen med i 60-70 procent af de Krone-pressere som kommer til landet, fortæller Claus Fey, produktchef for Krone hos Brøns Group, som er den danske importør af Krone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BaleCollect-ballevognen kan samle op til tre baller adgangen, og som noget ret unikt på BaleCollect, så er der tale om to forskellige vogne i samme vogn.

Trækstangen er hydraulisk, og med hydraulisk teleskop-trækstang, så vil halmvognen løbe frit efter presseren, og dermed opføre sig, som var det en ekstra vogn der var koblet efter presseren, når der køres på landevejen. På marken låses vognen, og både presser og vogn kører som én stiv enhed. I forbindelse med lanceringen af BaleCollect fortalte Krone, at grunden til, at ballevogne ikke er blevet mere udbredt i Europa, er netop på grund af manglende transport egenskaber, og derfor har det haft ekstra fokus på udviklingen af BaleCollect, som da også kørte test i Danmark i høsten 2017 forud for lanceringen på Agritechnica 2017.

Ballevognen styrs ligesom presseren fra samme terminal, som i langt de fleste tilfælde er CCI 1200-terminalen.

rich-media-2
På vejen kører BaleCollect som en kærre efter presseren, mens den på marken drejer med presseren, som ét langt køretøj.

Automatisk aflæsning

Sammen med lanceringen af den femte generation af Krone BigPack, så er der også kommet opdateringer til BaleCollect-samlevognen. Blandt andet har Krone indført Krone Smart Connect, som er en sort boks der monteres på Krone-redskaberne. Fra den sorte boks er der forbindelse til Krone online, og det er en fordel ved support, men også for placering af redskabet.

- Der sidder en GPS-enhed i Krone Smart Connect, og det betyder, at redskabet ved, hvor det befinder sig, forklarer Claus Fey og bemærker, at det blandt andet betyder, at det nu er muligt for pressechaufføren at indlægge op til fem linjer, hvor man ønsker ballerne skal sættes på marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derefter klarer presseren og ballevognen selv opgaven med at tippe ballerne af på samme linje. Udover at sikre ballerne står samme sted, så er det også en hjælp til chaufføren, så han på den måde ikke skal koncentrere sig om at tippe ballerne af, når pressearbejdet er i gang.

rich-media-4
BaleCollect fra Krone kan håndterer tre baller ad gangen.